Ellis May frigiver singlen “Ghost” med video

0
1246

Danske Sophia Maj, bedre kendt som Ellis May, er på gaden med andet singleudspil forud for sit kommende debutalbum Medicine. Singlen hedder “Ghost” og er et dance-inficeret electronic/alt-pop nummer båret af synthesizers og Ellis May’s særegne, spinkle vokal.

“Ghost” handler om den behageligt berusende følelse af at være jaget af fortiden – af et spøgelse – hvilket bliver understøttet af det statiske og insisterende arrangement. I musikvideoen er der haunted house-vibes, hvor Ellis May på skift er den hjemsøgende og den, der bliver hjemsøgt.

Ellis May’s karriere tog fart i 2018 med koncerter på både Roskilde og SPOT, og desuden da hun sidste år udsendte debut-EP’en The Distance. Nu er den danske producer og sangerinde Sophia Maj klar med sin singleforløber nummer to forud for debutalbummet Medicine, der har release i november 2020. Hun udtaler om albummet:

“A full length album on the obsession of addiction in all its fashions, emphasizing on the most addictive drug in the world: being loved.”

Sophia forklarer, at albummet er et billede på en uforbeholden rejse, hvor godt og ondt får lov til at forenes gennem den guddommelige afskrivelse af et kulturelt skabt selv, hvilket giver mulighed for at frigive en autentisk væren.

“The album is a compilation of X-Rays of having been pinned down by love. With glimpses of dying and rebirthing. With flashes of serpents and visions of dawn.
“Medicine” is a work on a certain darkness wrapped in ecstatically bright neon lights, and is made to be played on maximum volume while driving fast through the dark night of the soul”

“Ghost” udkom 12. juni 2020.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here