Lalou: Når vi tvivler i tavshed

0
1235

Den 16. juli 2021 udkom Lalous single “Cloudy Moods”. En single til de dage, hvor vi føler os utilstrækkelige og usikre. Sangen er en påmindelse om at alle vores følelser er okay og at vi er lige præcis, som vi skal være.

“Cloudy Moods er skrevet til dem, der ligesom mig nogle dage gemmer på en indre usikker teenager. Den teenager, der kan have svært ved at stå ved sine følelser eller tillade sig selv at have dem. Sangen rummer det håb, at vi sammen kan blive bedre til at finde styrken til at sige dem højt”.

“Cloudy Moods” er første single fra Lalous kommende album “Secret Smiles”, der udkommer d. 17. september 2021. Lalou bevæger sig i et musikalsk univers på tværs af flere genrer og her er “Cloudy Moods” ingen undtagelse. “Cloudy Moods” har elementer fra både jazzens og poppens verden og har samtidig en sydlandsk, frisk og op tempo akkord progression. En sang med masser af lyrisk dybde og sårbarhed, der kombineres med en opløftende og luftig melodi. En single der trækker tråde til nogle af Tori Amos store sange.

“Cloudy Moods er følsom, men på den sprøde måde. Sangen er mere fræk og modig, og mere provokerende end flere af de andre sange på albummet. Tori Amos kan have lidt de samme “spicy” akkord progressioner”

Bagom Lalou

Bag kunstnernavnet Lalou står sanger og sangskriver Steffie Kristensen. Hun stammer fra det nordtyske og er vokset op med en stor natur forbundethed og med mange forskellige kulturer, hvor især det indiske og franske har præget hendes tidlige liv og musikalske tilgang.

“Igennem min opvækst har jeg haft berøring med mange forskellige kulturer og deres musikalske rødder, og der har jeg fundet stor inspiration til at skabe min egen musik”.

Lalou er en kunstner, der formår at skabe en helt særlig stemning i hendes sange, der giver lytteren ro i sjælen. Hendes beskrivende lyrik rummer dybe og stærke historier og hun synger dem med en kraft og ærlighed, der skaber en nerve og et bånd mellem hende og hendes publikum, der i øjeblikket kan føles så stærkt at det næsten bliver magisk.

“Det, som musik kan, er at sætte ord på de følelser, vi ellers har svært ved at udtrykke. Med min musik vil jeg gerne kunne fortælle historier, uden at ord i sig selv behøver at være det dominerende element”.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here