12. marts sendte When Saints Go Machine (WSGM) deres femte studiealbum, Emotional, på gaden. Et album, der præsenterer et WSGM, der bevæger sig i en mere poppet musikalsk sfære, end de fleste nok havde forventet efter deres seneste to eksperimenterende album. Det gør de med et album, der tager livtag med den inderste sårbarhed. Med afhængighed, kærlighed og tab.
WSGM har med hvert af deres værker eksperimenteret med genrer og lyduniverser. I samarbejder, der har spændt fra Killer Mike (Run The Jewels) til Copenhagen Phil og med sammenligninger, der har rullet fra Antony Hegarty (Anohni) til Oneohtrix Point Never har de skabt deres egne musiklandskaber og vundet anerkendelse og lyttere langt ud over Danmarks grænser.
Det nye album er en ny bevægelse. For Emotional er født med benspænd. En pandemi, et manuskript og en deadline har sat rammen for et album, som rører ved det mest basale i vores menneskelighed – afhængigheden.
Fra albummet So Deeps leg med teknologi, lavet i en hektisk verdens indflydelsesrum, kommer Emotional med en søgen ind til benet. I musikken og i mennesket. Det er WSGM i en exceptionelt stærk umiddelbarhed og ny genkendelighed.
Manuskriptet
Emotional fik sin første ramme i mødet med manuskriptforfatter Adam August, som står bag tv-serien Lover. En fortælling om to unge menneskers kamp for afvænning og søgen efter kærlighed.
Gennem lange samtaler har WSGM og Adam influeret hinandens værker og skabt en tvserie og et album med et fælles udgangspunkt.
Næsten alle sangene på albummet spiller en rolle i tv-serien, som havde premiere 1. juledag og kan ses på DR3.
”Når man spejler sig i andres fortælling på den måde, forstummer egoet lidt, og det bliver nemmere at se sig selv. Manuskriptet har været et referencepunkt at søge til. En afgrænsing af tankestrømme som er kaotiske af natur”, fortæller Nikolaj.
For selv om rammen kommer udefra kommer sangene altid uvægerligt indefra.
Pandemien
Uden på rammefortællingen lagde covid-19 sig som en begrænsning for de fysiske rum, WSGM og vi andre kan flytte os i. Fraværet af store sociale forsamlinger og et begrænset mulighedsfelt tvinger os til at prioritere i samværet med andre mennesker. For Nikolaj har det været en åbning at være i så afgrænset et rum.
”Når man kun kan være sammen med få mennesker, bliver det lettere at være nærværende. I så afgrænset et socialt rum bliver jeg nødt til at sige noget straight. For vi må ikke spilde vores samvær. Så det kræver mere udadvendthed, det skaber en anden intensitet, at vores sociale liv kondenseres på den måde.”
Albummet er farvet af den udadvendthed. Det er den, der åbner for de meget sårbare lag i teksterne og Nikolajs vokaler, som ligger helt fremme i lydbilledet.
Deadlinen
En tv-serie med en premieredato 1. juledag sidste år har ikke kun skabt rammefortælling, men også en begrænsning for hvor længe trioen har haft til at blive færdige med det nye album. Sangene er skabt og sendt ud i et helt andet tempo, end WSGM er vant til.
Kærligheden til dybe, slæbende beats og effekter, der næsten bliver små lydinstallationer er umiskendeligt deres. Arrangementerne tager lytteren i hånden ligeså meget som de overrasker. Det er underspillet storslået pop med massive synth flader over et hip-hop beat, der er sårbarhed i autotune, der er omkvæd og en tilnærmelse til rap.
Udgivelsesprocessen har været ligeså tempofyldt som skabelsen. Første single “Seized the Light” havde premiere samme dag som serien og strøg ind på mere end 3.000 playlister og i radiorotation på P6. I januar slap WSGM titelnummeret fri og inden albummet landede kom “Never Seen Before” og “Still Running”.
