FILIPPA danser alene i mængden på melankolsk sommersingle

0
1131

FILIPPA er klar med en ny single til din sommer. Loverboy er et track du kan danse, svæve og græde til. Det er stemningsfulde vibes og sommerfornemmelser, men Loverboy fortæller også en historie om længsel og ensomhed. 

Bag artisten FILIPPA gemmer sig den 25-årige københavner Filippa de Neergaard, der indspillede sin første sang på kassettebånd som 5-årig. Gennem årene har hun skrevet, produceret og arrangeret sine numre selv, for at finde og mærke sig selv i sin egen lyd. FILIPPA er nu på vej ind på den danske musikscene med en styrke og en vished om at have sig selv med hele vejen. Loverboy er en sang med tunge beats og melankolske undertoner. 

Nummeret blev til i en periode, hvor FILIPPAs tanker, og søgen efter at finde sin egen retning i livet, fyldte meget. Teksten til Loverboy skrev sig selv, og først længe efter fandt hun ud af, hvad sangen i virkeligheden handlede om. “Jeg skrev sangen i Los Angeles for flere år siden. Først for nyligt har jeg haft lyst til at hive den op ad skuffen og give den nyt liv. Loverboy er blevet til i den pulserende, festende storby, men den er i høj grad blevet et udtryk for at føle sig alene og uden fodfæste midt i mængden.” 

Loverboy har en dragende og knitrende produktion, der med sin drømmende og håbefulde vibe er et stærkt bud til din sommers soundtrack. 

Loverboy er ude på alle digitale platforme den 19. juni.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here