”I en tid hvor ufarlig og poleret pop dominerer mainstream lydbilledet leverer vi musik med nerve, kant og realisme”
”Psyops for Prestige” er navnet på det 3. fuld længde album fra dansk raps hårdtslående tag-team Canna Man & Dark Matter. Som få andre på den danske Hip Hop scene formår de at lave en plade på engelsk med ærlige observationer om unge triste skæbner, drengestreger der udvikler sig til hardcore kriminalitet og andre historier fra stenbroens kantsten. Der er tale om to af Københavns mest årvågne gadejournalister der igennem musikken, hver især tager stilling til den verden de lever i – med lyrisk overbevisning og overlegne leveringer.
På producer siden finder man følgende stærke internationale producere: L.O.B. (RO), Soulbeat Assassinator (AUS), Dj Wernz (DK), Anno Domini (US), Shogun (DK), Oskar Mike (CAN), Screwaholic (GER), Sentury Status (US) og 2Deep (US). Beatsne bærer kraftigt præg af hårdtslående New York inspireret boom bap som man kender det bedst – med varme samples og tung bas, der matcher perfekt op med de til tider hårde beretninger, der leveres med den energi og styrke de to musikere er kendt for.
Bag rapperen og produceren Canna Man finder man Niels-Henrik Pesonen, der ligeledes også fungerer som hovedmanden bag Camarilla Records. Han har slået kræfterne sammen med hiphop pioneren og medstifteren af Camarilla Records, Dark Matter – måske bedre kendt som Joseph Agami, der sammen med sine brødre Al og Kuku har rappet siden 1989. Sidstnævnte er endda at finde som feature på ”Psyops for Prestige” der ligeledes bærer features fra Elijah Logos og Kaser.
”Psyops for Prestige” er ude på LP og digitalt på alle platforme d. 13. April 2019
Relevant information
Bandcamp
https://camarillarecords.bandcamp.com/
Facebook
https://www.facebook.com/CannaManAoD/
Facebook
https://www.facebook.com/darkmattervibranium/