“Sun” er den nye single fra Bear With Me og andet udspil fra bandets nye EP, der tegner et lidt mørkere univers end bandet præsenterede på deres debut EP.
De luftige synth-produktioner er skiftet ud med en mere Radiohead-inspireret håndspillet rytmisk lyd – tilsat lette melodier, hvilket fordrer en intensitet, større sonisk kompleksitet og en mere levende band-vibe end tidligere. Netop nu er Bear With også aktuelle med titelsangen til DR2-serien “Er der en arkitekt tilstede?” som bliver vist henover efteråret. Bandets tidligere meritter tæller features hos Clash Magazine og Medium, airplay på P3 og P6 Beat og seneste en remix-kollaboration med den unge toneangivende svenske DJ Clea.
Forsanger og sangskriver Thorbjørn Kaas siger selv om sangen:
”Det er i store træk en trist sang, men stemningen vender til det håbefulde og peger blikket fremad i omkvædet. Sangen handler om hvordan et traume kan sende tråde af negative følgevirkninger gennem livet. At acceptere at sådanne oplevelser påvirker ens væremåde og grundindstilling, kan hjælpe til at acceptere sig selv. Nogle gange vil man gerne konfrontere negative handlingsmønstre og triste minder, men det meste af tiden er det nemmeste at vende ryggen til og undgå at rive op i gamle sår.
Den første version var skrevet for akustisk guitar og violiner og sangens harmonik var anderledes.
For mig var det en del af en ny tilgang til komposition. I stedet for at stræbe efter et færdigt billede med mange roller et mættet lydbillede, har jeg her forsøgt at skrive mere nedbarberede arrangementer, i håb om at få sangen i fokus og give mine medmusikanter mest muligt incitament til at sætte deres præg på musikken.”
Bear With Me
Multiinstrumentalisten Thorbjørn Kaas er den kreative kerne i Bear With Me -et band der viser både akustiske sider af selv så vel som elektroniske beats og endeløse landskaber af synthesizere. Hertil kommer sfæriske vokal harmonier og tilsammen danner det et lydbillede som ikke er helt ulig nordiske artister som Röyksopp og Kings of Convenience. Et sted i mellemrummet mellem Air og Beatles. Bandet blev dannet i Aarhus midt i epicenteret af byens alternative, blomstrende og eklektiske musikalske undergrund. Nu er bandet rykket til København for at prøve kræfter i nye omgivelser.