Harmony Gilgamesh Infamous Musical Circus

0
706

M. Rexen er komponist, sanger, entertainer og kunstner med stort K. Han har udgivet plader i et væld af projekter (bl.a. Den Magnetiske Ørn og A Key is A Key), senest med projektet M. Rexen, der sendte ham på Danmarksturne af flere omgange, hvor han blandt andet spillede anmelderroste koncerter på Spot Festival, Roskilde Festival, Vega og Hotel Cecil.

Han har sat symfoniske værker op, lavet plader med en lang række kunstnere i Danmark og over hele verden, komponeret musik til prisvindende film (Escapar, Niels og Carl) og sidste år fik han overrakt en æresbevilling i forbindelse med Carl Prisen af Hanne Boel. Året forinden fik Rexen en pris af DJBFA for ekstraordinær stamina i det kunstneriske virke.

Nu er han klar med et nyt pop-up koncept i fællesskab med komponist, sanger og skuespiller Henri Gibbs.

M. Rexen præsenterer: Harmony Gilgamesh Infamous Musical Circus

Der optrædes med udpluk fra Rexens nykomponerede symfoni “For We The Sick” samt sange fra projekterne Sunspells (Henri Gibbs) og M. Rexen. Man vil kunne opleve en kavalkade af instrumenter fra nær og fjern side om side med mekaniske musikmaskiner, der spiller original musik af nulevende komponister, kurateret af M. Rexen!

Det musikalske cirkus søger at tryllebinde publikum med ældgamle teknikker, der er bragt ind i moderniteten. Med lyde fra usædvanlige instrumenter, vil der kunne høres nutidige sange, antikke mekaniske maskiner – melodier, der minder om længsel og kærlighed. Alt sammen pakket ind i et vidunderligt køretøj, der kan foldes ud som en scene. Lys, lyd og symfoni i en æske.

Al musikken er skrevet på en rejse gennem Europa under Covid-19, med alle de indtryk det har givet for at dokumentere og sætte smuk musik til den oplevelse vi alle netop har levet igennem. Musik der reflekterer ensomheden og længslen, men også de skønne øjeblikke. Musik der søger at være en ven i en hård tid.

Showet og dets setup er lavet specifikt til at tage på tour i en virkelighed, hvor man ikke kan regne med at spillestederne kan fyldes, og vil kunne opleves som pop-up koncert, som livestream begivenhed og på udvalgte venues rundt omkring i landet. Hele showet kan spilles på batterikraft.

Der vil blive live-streamet fra særligt smukke og ikoniske steder rundt omkring i Danmark.

Kom ud og bliv beroliget af blide serenader når kunstnerne Rexen og Henri’s smukke sangstemmer blandes, hør orkestre indspillet af Rexen selv på vejen gennem Europa, og lad dig føres hen til et magisk og roligt sted af denne charmerende duo. Alt dette når de tager på tour rundt i Danmark over sommeren 2021 og spiller 40 koncerter i hele landet fra juni til september.

Harmony Gilgamesh Infamous Circus Tour Summer ‘21

Juni
Magisk Midsommer 26. juni
Grobund 28. juni 
Ebeltoft Fregatten Jylland  30. juni (live stream)

Juli
Godsbanen Århus. 2. juli 
Møns Klint  (live stream) 8. juli
Praestø Adelgade 9. juli
Sydhavn Bådhavns Forening 10. juli
Svendborg Harders Gård  13. juli
Øko-Net Ollerup 14. juli 
Kerteminde Havn og Marina 19. juli 
Odense Munke Mose 20. juli 
Flyvesandet Strand 21. juli (live stream)
Fanø Strand 24. juli (live stream)
Ribe Dom Kirke 27. juli 
Tønder Vestergade 29. juli
Sønderborg Slot 31. juli

August
Haderslev Kløften 1. august
Kolding Koldinghus 2. august
Othello Plejehjem 3. august
Roskilde Vikingeskibsmuseet 4. og 5. august (livestream) 
Dynamo Circus Festival 4. – 7. august

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here