Klimaforandringer

0
834
Foto: Henrik Pultz Melbye

Afro psych-orkesteret KLIMAFORANDRINGER udgiver tredje single og album-titelnummer med overvejelser om planetens fremtid.

Det danske afro psych-ensemble Klimaforandringer gør sig nu klar til at udgive sit tredje album “Mørket på solens krop” den 27. januar 2023. Indtil videre har sekstetten delt de to singler “Vår” og “Holder I min favn”, og i fredags udkom så tredje single og album-titelnummeret “Mørket på solens krop”, en klubbet afro rock-hymne med overvejelser om planetens fremtid –  guitarist, komponist og lyriker Lars Bech Pilgaard siger om sangen:

“Titelsangen Mørket på solens krop fra det kommende album fylder højtaleren med lige dele tåget clubbing atmosfære og futuristisk afro-rock. Autotune vokalerne smyger sig flerstemmigt henover nummerets polyrytmiske techno-landskab og fremmaner både frygten for tidens tilstand og håbet for planetens overlevelse.” 

KLIMAFORANDRINGER spiller fem danske koncerter i februar og marts, og datoerne er:

23. februar: Generator, Ringkøbing (DK)
24. februar: Harders, Svendborg (DK)
25. februar: Loppen, København (DK)
3. marts: Huset, Ålborg (DK)
4. marts: Turkis, Århus (DK)

På “Mørket på solens krop” præsenterer KLIMAFORANDRINGER pulserende afro-rock og enigmatiske lydbilleder i et udtryk, der bærer præg af en længere modningsproces. Musikken er lavet af et mørkere stof og knytter i trance-inducerende lydlandskaber dybe forbindelser mellem medrivende lag af polyrytmik, potent klubmusik og kraut. “Mørket på solens krop” er skabt i slipstrømmen af et skabelsen af et nyt liv, og albummet beskriver i simple tekster følelser forbundet med faderskabet og griber efter at udtrykke frustrationen og afmagten over verdens urolige tilstand, ulykker og ulighed. 

Musikken og teksterne fungerer som en ventil for komponist og tekstforfatter Lars Bech Pilgaard og bearbejder de kontrastfyldte følelser forbundet med oplevelsen af at være med til at bringe liv til en verden i hastigt forfald. Samtidigt søger Bech Pilgaard at belyse en form for universel forbundethed, hvor trangen til at række længere ud, end hvor øjet kan se, er med til at pirke til lytterens nysgerrighed og opfattelse af sig selv i samtiden. Albummet er blevet en slags spirituel bufferzone, hvor vi kan begribe de tider, som vi lever i, og følelser forbundet med disse. 

“Mørket på solens krop” er blevet skabt igennem en tre-årig indspilningsproces med flere sessions i studiet hos Jens Benz (Iceage, Powersolo, SVIN). Albummet er mikset og post-produceret af Anders Bach Pedersen (Sleep Party People, Luster), og coveret er skabt af Marie Boye Thomsen. 

Debutpladen ”Ånder” udkom i 2016 på en smuk tolvtommer-vinyl med håndtegnet coverdesign af kunstneren Karen Segall. I slutningen af 2017 udkom bandets andet album SLÆGT til stor anmelderros og med seks koncerter i Danmark.

2018 spillede bandet sin første europæiske tour, der bragte bandet forbi bl.a. Amsterdam, Berlin og Nijmegen. I 2019 spillede Klimaforandringer ligeledes på den prestigiøse hollandske branchefestival Eurosonic.

Klimaforandringers medlemmer har hver især sat sine markante aftryk i nyere, eksperimenterende musik med deres baggrund i grupper som SVIN, Girls in Airports, Yngel, Under Byen, Bisse, Firs og Horse Orchestra.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here