Hund I Snor feat. Elith ’Nulle’ Nykjær Jørgensen – “Tæt på”

0
1478

Den københavnske trio Hund I Snor har flere gange vist, at de er glade for deres hjemby. På deres tidligere udgivelser har de lavet sange om bl.a. Steno Apotek, Helgoland Badeanstalt, Kys Allé på Christiania og om Nyhavn.

Denne gang går de fra en dansebar på Nørrebro forbi Irmahønen og bageren i Nansensgade til Nørreport Station i selskab med den 83-årige københavner og klarinettist Nulle.

Hund I Snor er efter to EP-udspil klar med ny single ”Tæt På”, der udkommer 25. september. Hund I Snor spiller urban poprock med et twist af jazz og bossa nova og skaber stemningsfyldte øjebliksbilleder med deres finurlige tekstunivers. De zoomer ind på hverdagen, som de fleste kender den på godt og ondt – oftest fra et humoristisk perspektiv.

Trioen udgøres af Peter Ulf på vokal, guitar og klokkespil, Michael Randklev Kjær på bas samt Olav Frølich på guitar og kor. På dette udspil får de selskab af Elith ’Nulle’ Nykjær Jørgensen, som forkæler nummeret med sin klarinet.

”Vi syntes, at nummeret manglede et element, som kunne tilføre en lidt anden og ny lyd. Og Nulle viste sig at være præcis den brik, vi stod og manglede”, fortæller Hund I Snor om valget at den legendariske klarinettist, der i øvrigt er dette års modtager af Ben Websters ærespris.

I teksten til ”Tæt på” er solen lige ved at stå op efter en våd nat i byen. Det er tid til at komme hjem, og det bliver desværre alene, selvom en dans med nattens sødeste pige havde været så … tæt på.

Hund I Snor har tidligere været i A-rotation på P5 med nummeret ”Nervøs i Velour”.

Hund I Snor er:
Peter Ulf: Vokal, guitar og klokkespil
Michael Randklev Kjær: Bas
Olav Frølich: Guitar og kor
Feat. Elith ’Nulle´ Nykjær Jørgensen: Klarinet

Produceret af Hund I Snor
Mixet og masteret af Kasper Sandberg & Hund I Snor

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here