Den klassiske pop-rocks storladne melodiske omkvæd dominerer det imponerende lydbillede på Sovereigns debut-ep. Den 3. september lander “Wanderer”, som er en kronologisk fortælling om forsangeren Frederik Millands kamp mod depressionen. Tag med på en musikalsk rejse, der omfatter konfrontationer, erkendelser og den sangskrivning, der hjalp ham ud af mørket.
I juni udgav de førstesinglen “Purple Heart”, der nød rosende omtale i både danske og udenlandske musikmedier, mens de på live-fronten netop har spillet i Byhaven og varmet op for Carpark North. Der er med andre ord fuld knald på for de tre Sovereign-drenge, der nu også løfter sløret for debut-EP “Wanderer”, som udkommer den 3. september.
Terapeutisk sangskrivning
Da bandskænderierne var ved at udvikle sig til håndgemæng, og Frederik måtte flytte fra kæresten, gik det op for Sovereign-forsangeren, at hans drastisk ændrede adfærd overfor hans nærmeste nok skyldtes en depression. Det tog dog sin tid at erkende det, og det skulle vise sig, at der skulle graves dybt for at finde tilbage til det menneske, hans familie og venner kendte inden depressionen:
“Jeg måtte opsøge en terapeut, som foreslog mig at føre dagbog. Det havde jeg mega svært ved, men jeg vidste, at jeg kunne skrive sange, og det blev min vej ud”, siger Frederik og forklarer, at sangskrivningen faktisk endte med at fungere som en dagbog.
Sangene han skrev i perioden blev til de fire skæringer på ‘Wanderer’, der løfter sløret for hans liv i et år, hvor han både kæmpede med erkendelsen og bearbejdelsen af sygdommen.
Den fornemmeste opgave
Indspilningerne, som foregik i samarbejde med produceren Victor Østergaard (Mob War), var præget af målet om, at lyden skulle respektere og understøtte teksternes ophav, lyder det fra guitarist August Andersen, mens trommeslager Louis Gjerrild uddyber:
“Det har været vores fornemmeste opgave at skabe de rammer i musikken, der giver det bedste udgangspunkt for, at Frederik kan fortælle historien. Det kommer til udtryk i alt fra udviklingen af det dystre soundscape til de mere opmuntrende synthlyde, lilletrommen der gradvist stemmes op for at underbygge historiernes udvikling, mens storladne guitarer markerer tydelige skift fra tomhed til storhed.”
Fra det energiske titelnummer, der nok skal få publikums hænder op over hovederne til bandets kommende koncerter, glider vi videre over til “Purple Heart”, hvor slideguitaren glider om kap med vokalen på det øjeblikkeligt fængende omkvæd. Herefter følger den melankolske “Lost Again”, som til sidst afløses af den stadion anthem-agtige “Like The River”.
På trods af det dystre udgangspunkt for ep’en, har bandet formået at skabe et værk, der inviterer lytteren indenfor i et fængende og bundærligt univers, hvor rockmusikken bliver terapi for sjælen.
