MALMØ – “The Inevitable End”

Bag MALMØ står den danske kunstner Maria Malmø, som udsendte sit meget roste debutablum “We Come From the Stars” for tre år siden. Nu er hun klar med en ambitiøs EP – en forudsigelse i fem kapitler om verdens undergang.

“The Inevitable End” udkommer 11. juni 2021. I efteråret 2021 fremføres værket live som en integreret del af en kunstinstallation skabt af MALMØ Spatial Design.

Et musikalsk kald til omtanke

“The Inevitable End part I-IV” er et kald til omtanke. Albummet er vokset ud af en uro i betragtninger og erfaringer. Maria kan se landmanden forgifte markerne udenfor sit vindue, hun har hørt isen knirke på Grønland, hun har aborteret – betragtet og mærket det lille og det store perspektiv. Med “The Inevitable End” undersøger hun i fem kapitler, hvad det er, der truer os – udefra og indefra.

MALMØ albumdebuterede i 2017 med “We Come From The Stars”, som imponerede både herhjemme og i udlandet.

“The Inevitable End” som billedkunst

Det dramaturgiske billedskabende element i Marias værker er også en grundpille på det nye album. Og det får ikke kun liv i musikken. De første fire sange i fortællingen om “The Inevitable End” (Frostbite, Bleed Me Dry, Farewell, Roaring Ocean og No Words) er udkommet som singler med tilhørende artvideoer. Det samme kommer den sidste sang, The End, til.

De visuelle elementer er på den måde en integreret del af MALMØs virke. Udover videoerne kommer “The Inevitable End” til at manifestere sig som et installationsværk, hvor hver sang får udtryk som et kunstværk. Installationerne bliver udstillet i Kunsthallen i Århus, Heart Museet i Herning og Den Frie Udstillingsbygning i København i efteråret 2021/forår 2022.

Fem fortællinger om undergang

“The Inevitable End” består af fem dele bundet sammen af intermezzoer. Hver af dem præsenterer en spejling af verdens og menneskets bevægelse mod undergang.

I / Frostbite

Frostbite åbner værket med en undren over, hvordan vi som mennesker blev så vigtige, at vi mistede hensynet til naturen og valgte at vende et blindt øje til den immanente selvdestruktion. Maria har siddet i det majestætiske landskab på Grønland med en menneskelig ydmyghed overfor den storslåede natur. Frostbite søger ind i et eksistentielt dilemma, hvor vi enkeltvis er ubetydelige, men samtidig helt afgørende i vores deltagelse i kollektive handlinger.

II / Bleed Me Dry

Bleed Me Dry er en meget personlig sang om liv, der ender og forsvinder. Helt konkret fortæller sangen om en spontan abort. Et tab som flere og flere kvinder oplever, og som stadig er omgivet af tabuisering. I det store perspektiv er det sandsynligt, at det stigende antal spontane aborter, ligesom nedsat fertilitet, kan være provokeret af vores livsstil. Svagheder, svækkelse og sygdomme, som vokser i skyggen af vores overforbrug og overgreb på naturen.

III / Farewell, Roaring Ocean

Kapitel tre, Farewell Roaring Ocean, sætter en imaginær frygt for en udtørret jord i spil. Det livgivende hav er, ligesom vores indre emotionelle hav, i evig bevægelse. Sangen søger intuitivt indad. Den drømmer om et sind, der ikke konstant tiltrækkes af unødvendige dramaer, kunstige behov og frygt for at gå glip af noget. En tilstand, hvor bølgegang ikke er omstyrtende, og der er ro til at være tilstede. Et stille ønske, som kan veksles til færre kunstigt skabte behov og et mindre belastet verdenshav.

IV / No Words

No Words retter blikket mod kroppen. Som mennesker er vi en del af naturen, vi kommer af den. Vi er alle grene fra det samme træ, som Maria synger. ”Men alle de her grene svæver løsrevne rundt, fordi vi har fortrængt pagten med naturen i takt med de kunstigt skabte behov vi udvikler”, forklarer Maria. Den fortrængte pagt får i videoen og i kunstværket udtryk i plastificeringen af det moderne liv. Vores verdenshave er fyldt med plastic, som de fisk, vi spiser, spiser. Plastikken finder vej ind i vores kroppe og det kunstigt skabte bliver en integreret del af os – og fjerner os fra udgangspunktet, så vi bliver løsrevne grene, længere og længere fra naturens stamme.

V / The End

The End, det sidste uundgåelige kapitel, tager afsæt i vira. Et tema covid-19 har gjort skræmmende aktuelt. Vores liv, forbrug og overforbrug skaber sygdom og svækkelse. Sangens tekst er en afslutning, som besynger dødslejet og dets enkelthed. Et øjebliksbillede af den uundgåelige ende.

Mod undergangen – fuld af håb

“The Inevitable End” er ikke en dommedags-EP. Den pulserer af liv – i hviskende vokaler, i ildevarslende beats, i smukke harmonier. Det er et musikalsk og kunstnerisk værk i bevægelse. Et stærkt, håbefuldt kald til omtanke.