Heartland 2019 åbner for billetsalget på mandag

0
99

Torsdag d. 30. maj til lørdag d. 1. juni 2019 finder Heartland for fjerde gang sted ved Egeskov Slot på Fyn. Allerede på mandag d. 10. september kan man sikre sig en billet til næste års festival, når et begrænset antal billigere Early Bird-billetter sættes i salg. Det første navn til næste års Heartland offentliggøres på onsdag d. 12. september kl. 08.00.

På mandag d. 10. september åbner billetsalget til den fjerde udgave af Heartland, der ligesom de forrige år finder sted ved Egeskov Slot på Midtfyn. De seneste to år har festivalen kunnet melde udsolgt, hvilket understreger interessen for en festival, der giver sine gæster en kulturel helhedsoplevelse bestående af MUSIC, FOOD, TALKS og ART.

Nu har man mulighed for at sikre sig en billet til Heartland 2019, når festivalen på mandag sætter et begrænset antal Early Bird-billetter i salg med rabat. Salget er åbent, indtil billetterne er udsolgt og senest indtil onsdag d. 12. september kl. 07.00.

Onsdag d. 12. september kl. 08.00 offentliggøres det første navn, der vil være at møde på Egeskov Slot, når Heartland åbner op for 2,5 dage med MUSIC, ART, TALKS og FOOD, mens partoutbilletter til normalpris går i salg torsdag d. 13. september kl. 10.00.

BILLETTER
Early Bird partoutbilletter – 1.650 DKK ekskl. gebyr – sættes i salg mandag d. 10. september kl. 10.00 og kan købes frem til d. 12. september kl. 07.00.
Partoutbilletter – 1.950 DKK ekskl. gebyr – sættes i salg torsdag d. 13. september kl. 08.00.

Billetlink: www.heartlandfestival.dk
Overnatningstilbud, børnebilletter og et begrænset antal endagsbilletter bliver sat i salg senere på året.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here