Melissa Inya: “Lion’s Den”

0
1443

Jazz- og soulsanger Melissa Inya blander elementer fra R&B, jazz, funk, soul og disco på hendes anden single ”Lion’s Den” fra det kommende debutalbum ”Musical Hallucinations”. Stilen er både dybfølt og lækker med et sjælfuldt personligt udtryk, der danner soundtracket til en regnfuld efterårsdag

Melissa Inya er en af de kunstnere, der har turdet at forfølge sin helt store barndomsdrøm. Allerede som ganske lille begyndte Melissa at synge før hun kunne tale. Der var derfor ingen tvivl om hvilken karrierevej Melissa Inya skulle bevæge sig ned af. Hun skulle være
professionel musiker – og hun havde den fulde støtte i baglandet.

På relativt kort tid, blev Melissa og hendes band – under navnet Ms. Melissa and Her Soul Knights – en fast del af den unge spirende jazzscene i København. Efter hundredvis af koncerter i Danmark og siden derhen på jazzklubber og venues i bl.a. Paris, Helsinki og Stockholm, besluttede Melissa Inya sig for at gå solo. Den store drøm var næsten ved at gå i opfyldelse, da hun begyndte at arbejde
sammen med et stort pladeselskab.

”Men det var ikke det rigtige for mig, fordi den kraft jeg har i mig og de lyde og melodier jeg hører inde i mit hoved, passede ikke ind,” siger Melissa.

Den aktuelle single ”Lion’s Den” handler om oplevelser, hvor hun var tæt på at miste sig selv og give slip på sin egen kunstneriske vision, i jagten på den store berømmelse. I stedet valgte hun at gå i musikalsk samarbejde med den veletablerede funk og soul-producer Abdullah S., der også medvirker og producerer på Melissa Inyas kommende debutalbum.

Med sin passionerede, stærke og autentiske stemme der flyder let hen over en forførende og funky basrytme, pirrende synth og melankolske klavertoner, har Melissa Inya komponeret en smuk single om dét at turde gå sin egen vej og om at stole på sig selv. Hun fusionerer oldshool jazz/soul vibes, funk og r&b med sprøde urbane toner, med Aretha Franklin og Ella Fitzgerald som de to helt store forbilleder.

”Kort fortalt handler ”Lion’s Den” om, at være taget til fange i ens eget lort. At sige ja til fristelsen. Den smerte der bliver skabt, når man ikke tør at være sig selv, men i stedet lader andre styre og udnytte én. Og vejen ud af det,” siger Melissa.

Om Melissa ”Inya” Kakooza

Født i Uganda og opvokset i Fredericia fra 3-års alderen, sammen med sin bror Melvin Kakooza og fire andre søskende. Som soloartist har hendes første single ”Stomp Blues” fået omtale af DR’s KarriereKanonen og blevet spillet flere gange på Danmarks Radio. Hun har været dommer i musikprogrammet ”All Together Now” og medvirket i både Go’ Morgen Danmark og Aftenshowet. Den 5. juni åbnede hun officielt den nye sæson på Reffen i København.

Debutalbummet ”Musical Hallucinations” udkommer den 12. november.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here