Den nye single fra den unge artist, sanger og producer DRA-MAMA “Naked, all day daily” er en offentlig hyldest til kroppen. En reminder om, at vi vise den frem i alle dens former og skævheder uden at den skal dømmes eller nogen skal forvente at have sex med den. “Naked, all day daily” handler om at kunne lide sin krop som den er nu, og ikke om et halvt år.
Hun blev inspireret af sin første kærlighed til at skrive en sang om hvor godt det endelig føles at kunne lægge selvværdskomplekserne på hylden og folde sig ud som den kvinde, hun i virkeligheden føler sig som. Inspireret af kvinder med en masse attitude som Beyoncé og Doja Cat, der har lagt sit præg på den unge kunstners lyd og udstråling.
Det var Januar 2019 Maria Jensen fandt på kunstnernavnet DRA-MAMA, efter hun var kommet ud af en dårlig kontrakt med en manager, som ikke engagerede sig for musikken og efterfølgende ghostede hende. I kontrakten stod der, at den ville holde ”for evigt”, og var i øvrigt sat til, at skulle give en tredje del for al indtjening til manageren. Da hun endelig – med mange advokaters hjælp – var kommet ud af den, besluttede hun sig for aldrig at ville føle sig desperat igen eller at sætte sit værd lavt.
Under Corona-pandemien fik hun plads til at slappe af mentalt i forhold til at skulle udgive sin første single ”NO SHOW”. Samtidig også et pusterum fra alle forventningerne og sammenligningsvanskelighederne der var præget af de dygtige kunstnere og artister i omgangskredsen.
I 14 års alderen startede Maria Jensen et rock/pop band, der blev kaldt ”Maria Band”, og kom i semifinalen i Emergenza. Hun blev sommetider spottet af producere til open mics eller koncerter, der ville have hende med i studiet – men lavede pop, som ikke var stilen for den unge musiker.
Dog kom lysten til pop-musik snigende lidt efter lidt, og da sulten for at kunne formidle sine idéer voksede, begyndte hun selv at producere. Det ledte til et projekt, hun kaldte ”Merry Jane”, hun ikke så lang tid efter måtte droppe, da Snoop Dogg brugte det samme navn til sin cannabis kampagne.
I 2017 påbegyndte Maria sine første dansetimer, der stod på on & off i månedsvise perioder de første par år, da angsten – grundet det lave selvværd – meldte sig. Men efter mange timers træning, privattimer af nye venner fra dansemiljøet og vedholdenhed fik hun skabt en identitet med begge ben plantet i to forskellige universer. Beyoncé og Lady Gaga er højest på listen over musikere, der inspirerer hende, og giver hende blod på tanden til ikke at gå på kompromis med et udtryk, hun ikke kan identificere sig selv med.
“Naked, All Day Daily” udkom den 6. november 2020.