Uno Soul – “Heartbroken Girl”

0
578
Foto: Sebastian TW Kristiansen

Den 21. oktober udsender det københavnske band Uno Soul singlen ”Heartbroken Girl”. Et melodisk, guitarbåret pop/indierock track med et særdeles iørefaldende omkvæd.

Teksten kredser, paradoksalt nok, elegant og forfriskende omkring hjertesorgens umulige væsen. Og selvom kærlighed nogle gange gør nas, gør ”Heartbroken Girl” glad i låget.

Uno Soul har eksisteret siden bandets produktive frontmand, Rasmus Troels Jørgensen, var 20 år. Lige siden har bandet indspillet en lang række album, on and off, hvoraf kun nogle få af disse rent faktisk er udgivet officielt. Det bliver der ændret på den 4. november, hvor albummet ”Poppy” udkommer digitalt og på vinyl.

Uno Soul består udover Rasmus Troels Jørgensen på guitar og vokal, af en række andre stærke kræfter fra den Københavnske indierock-scene; Henrik Lysgaard Madsen på guitar, slideguitar og kor (Hell & The Hummingbirds, The Mayflower Pussyfarm, Hell & Sebastian, Emma Ach, Spektr) Jeppe Thiesen på bas (The Attacks, Hell & The Hummingbirds) og trommeslager Per Mølgaard Jørgensen (The Blue Van, Dør Nr. 13, Hell & The Hummingbirds). De to førstnævnte har spillet sammen med Rasmus Troels Jørgensen siden han udgav sin første soloplade i 2016.

Uno Souls seneste udgivelse udkom tilbage i 2008, hvor Rasmus Troels Jørgensen boede i Berlin i en årrække og hyppigt spillede på den berlinske undergrundsscene både med Uno Soul og powerpopbandet WONDERLAND indtil 2015.

Sidst vi hørte fra Rasmus Troels Jørgensen, var i forbindelse med det anmelderroste soloalbum ”Willing to Die” i 2021 – et meget personligt, men også dystert album, der var bundet op omkring tabet af en nær ven og bandkollega, der valgte at tage sit eget liv.

Denne gang har Rasmus Troels Jørgensen bevidst haft lyst til musikalsk og tekstmæssigt at være ”mere munter end nederen”, hvilket andensinglen ”Heartbroken Girl” i den grad understreger.

Første singlen ”All It Means” fra det kommende album blev vel modtaget og opnåede airplay på en række radiostationer i Danmark.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here