Hvis Rufus Wainwright og Tim Burton besluttede sig for at skrive en sang sammen, ville den sikkert lyde lidt som Niklas Runges nye single “Already There”. Singlen udkom den 2. september og er den anden fra Runges kommende konceptalbum “Nine of Swords”.
På “Already There” skruer Niklas Runge op for de store armbevægelser og det teatralske univers. Singlens dramatiske og storslåede opbygning giver en lille smagsprøve på Runges kommende konceptalbum.
“Already There” begynder som en insisterende up-tempo klaverballade. Sangens smukke melodier og dragende korstemmer får lytteren til at forsvinde ind i Niklas Runges eventyrlige og dramatiske univers, der roligt leder frem mod sangens eksplosive og filmiske klimaks.
Om singlen siger Niklas Runge:
”Already There er en sang om hovmod, arrogance og opgivenhed. Hvordan kan man hjælpe en person, der bevidst har stukket sin fod i bjørnefælden på trods af gentagne advarsler fra omverdenen?”
Singlen er en del af en større fortælling, der udspiller sig over 14 sange på Niklas Runges kommende konceptalbumalbum “Nine of Swords”. Albummet bearbejder på både filmisk og drømmende vis Runges eksistentielle kamp for at forstå, hvad der foregik i sit hoved, imens han skrev albummet.
Runge opdelte sin psyke i forskellige karakterer og arrangerede hele sit sind som et teaterstykke. “Already There” er den 13. sang på albummet, og den er på mange måder “Nine of Swords” klimaks. Flere af albummets gennemgående melodier og temaer bliver taget op og afrundet i løbet af sangen.
“Already There” er produceret af Mikkel Mikkelsen, mixet af Dennis Ahlgren og mastereret af Emil Thomsen (ET Mastering).
Niklas Runge udgav i marts 2020 sit debutalbum, som høstede gode anmeldelser, og hvor GAFFA bl.a. gav albummet fem stjerner.