Her er et debutalbum med stort set ingen debutanter. Hvis man skulle regne erfaringsårene ud, ville tallet være højere end 100 år. Debutalbummet med The Supreme Court har været undervejs længe. Her er intet hastværk. De enkelte numre er vokset frem i en naturlig fremdrevet hastighed. Musikken er modnet helt af sig selv.
Musikerne i bandet har spillet sammen i et årti og arbejder derudover i mange forskellige konstellationer. Solisterne har været af og på igennem årene. Så her er det ikke noget almindeligt debutalbum. Ingen famlende debutanter, usikre solister eller halvfærdige melodier. Det her er tæt på perfektion.
The Supreme Court er en naturlig fortsættelse af den lykkelige forbindelse mellem jazz, hiphop, rapjazz, soul og lyrisk westcoast i Danmark siden 1960’erne. I Danmark har der i årtier været en fremherskende og til tider insisterende groovy fornemmelse på dele af jazzscenen. Den arv udvikler og fortolker The Supreme Court i deres virke. Det er en central del af deres musikalske DNA. Samtidig er gruppens medlemmer involveret i så mange forskellige sammenhænge, at det udvider deres musikalske evner til det yderste – og det er nogle gange til det yderste af universet.
The Supreme Court består af fire musikere – bassisten Jonathan Rahbæk, trommeslageren Andreas Fryland, keyboardspilleren Jacob Broholm og guitarist Johannes Wamberg – plus rapperen Al Agami. Det er et hårdt hold af erfarne folk, der turnerer over hele verden.
Jonathan Rahbæk er bassisten, der turnerer konstant og meget og internationalt. Oprindeligt var det ska og rocksteady. I dag er det et samarbejde med de store vokalister i dansk musik. Derudover skriver og arrangerer han kompositoriske opgaver til film og teater.
Trommeslageren Andreas Fryland begyndte sin professionelle løbebane som teenager i swingjazzorkestret Valdemar Rasmussens Swing Band. I dag er han efterspurgt jazztrommeslager og kan tælle priser og nomineringer fra Danish Music Awards Jazz.
Keyboardspilleren Jacob Broholm favner musikalsk bredt og spiller med en lang række fremtrædende musikere og solister – og har lavet indspilninger med de fleste. Han skriver desuden musik til både teater og kortfilm.
Guitarist Johannes Wamberg er flittig med udgivelser. Foreløbig er det på få år blevet til en række plader med egne kompositioner såsom debutalbummet Tabloid (2021) og to duoplader med stortalentet saxofonisten Oilly Wallace samt gæstemusiker på Wallaces OTOOTO-plader. Og så er der alt det løse, når han ikke lige er sammen med The Supreme Court.
Det er holdet bag The Supreme Court PLUS rapperen Al Agami. Han er en legende. Han er mester af sproget, ordene, rytmen, fortællingen, musikaliteten og drevet af poesi, vrede, indignation og kærlighed. Han har om nogen banet vejen for den moderne musikalske støbeform af jazzrap i Danmark. Han skabte undergrundshittet og klassikeren Deep Undercover på debutalbummet Covert Operations (1993). Året efter brød han for alvor lydmuren i samarbejdet med hiphopjazz-projektet Blachman Thomas Meets Al Agami & Remee. Som skuespiller, sanger, rapper og i alt han arbejder med, er han det største forbillede, vi har – en levende legende.
Det er til min store glæde, at Agami-brødrene er centrale vokalister og rappere. De er alle i 40’erne (Al er 50 år) og dermed en eller to generationer ældre end musikerne. De har igennem mere end 30 år arbejdet med sproget, med kulturen og teksterne og rytmikken. Nogle gange under navnet Agony Brothers, men mest som solister. Storebror Al Agami er den teknisk overlegne ekvilibrist, der kan freestyle dybe politiske og socialt indigerede tekster i 7/8. Det gør han så enkelt, let og legende, at alle kan forstå det.
Både Kuku og Joseph Agami var med på albummet Covert Operations. De er også stærke musikalske personligheder. Joseph Agami arbejder alias Dark Matter med jazzrap og drum’n’bass. Det er blevet til en række forskellige udgivelser og koncerter primært i Danmark. Senest er det udgivelser som The Art of Invisibility og Kasteløs. Han arbejder desuden pædagogisk med budskaber og tekstuniverser i musikken sammen med unge folk.
Kuku Agami har forfulgt en karriere som rapper både indenfor pop og hiphop og en lang række funkorienterede orkestre som Riding Thumb og bassisten Ida Nielsens band, kendt fra samarbejdet med Prince. Desuden deltog Kuku i tv-programmet Venner for livet, med Zindy Laursen, som Zindy Kuku Boogaloo..
E. Brown alias Elias Jensen er ikke en af brødrene, men han er familie. Han er søn af Al Agami og er den unge stemme. Hans unge alder til trods, har han allerede været på de musikalske scener i en årrække. Han har allerede udgivet med bandet Yo Means No og solodebutere i 2021 med albummet ”Less Go” under navnet E. Brown.
En anden ung stemme er Bette alias Maria Dandanell. Hun synger primært på dansk, og det er med sin stærke og jazzede vokal med teknisk beherskelse, at hun har opnået lydhørhed og succes med sin musik. Det har medført nomineringer til Fremtidsprisen fra musikmagasinet Soundvenue og en plads blandt spillestedet Vegas ”Udvalgte 2019”.
Patrick Dorgan er ligesom Bette en fremadstormende stemme på den danske scene. Han har gjort sig bemærket med sange som ”Marilyn” (2015) og ”I’m The One” (2020) med gode placeringer på hitlisterne. Desuden har han været nomineret flere gange bl.a. som Årets Talent/P3 Guld og Årets Navn.
The Supreme Court består primært af den nye generation af professionelle musikere, der tager musikken til et højere niveau og i det her tilfælde – med denne udgivelse – endnu længere ud. Helt ud i universet – og det er fyldt med jazz, funk, rap, poesi, vibes og vilje. Og retfærdighed. Sådan skal det være, for nu at citere en af sangene ”Supreme Vibe”; ”…that’s the vibe.”
