På jagt efter sammensmeltningen af det enkle og det komplekse

0
734

Whereabouts er det seneste projekt fra guitarist/komponist Rasmus Oppenhagen Krogh. Projektet har været undervejs de seneste par år og kulminerer nu med albummet af samme navn, der udkommer d. 2. oktober 2020 på April Records.

Whereabouts er Kroghs andet album og i forhold til Kroghs anmelderroste debutalbum Distill fra 2017, markerer det nye kunstneriske retninger for Krogh, både i kraft af udforskningen af det sfæriske sat op imod det rytmiske, i mødet mellem organiske og manipulerede lydkilder samt med et særligt fokus på percussion.

Whereabouts undersøger krydsfeltet mellem komposition/improvisation og simplicitet/kompleksitet, forholdet mellem tid og rum og de soniske kvaliteter af musikerne som en samlet enhed. Gruppen består af nogle af de førende stemmer på den danske jazzscene, der alle arbejder på kryds og tværs af stilarter og udtryk, og som er kendt fra deres arbejde med internationalt anerkendte artister/bands
som Girls in Airports, Jakob Bro, Paul Motian, IRAH m.fl.

Krogh debuterede i 2017 med albummet Distill (Pladeselskabet Centrifuga/Gateway), der høstede rosende anmeldelser, i bl.a. Berlingske Tidende, blev fremhævet som ugens album på P8 Jazz og blev udvalgt blandt årets ti bedste danske jazzudgivelser af Jazznyt.

Udover sit virke som guitarist og komponist i egne projekter har Krogh spillet sammen med navne som Takykardia, Kentaur, Guldimund, Schultz and Forever, Jesper Zeuthen og mange andre.

Whereabouts er støttet af DJBFA, Dansk Arist Forbund, Koda Kultur og Dansk Kapelmesterforening

Lineup

Rasmus Oppenhagen Krogh: Guitar
Adi Zukanovic (Bisse, IRAH): Keys
Anders Christensen (Paul Motian, Jakob Bro): Kontrabas
Jakob Høyer (Trentemøller, Jakob Bro): Trommer
Victor Dybbroe (Girls in Airports): Percussion
Greta EacoZ (G·Bop Orchestra): Percussion
Lars Greve (Girls in Airports): Reeds

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here