Salmer i et nyt lys med NORDSANG

0
79

Release koncert d. 15. sept. kl. 19 i Skanderborg Slotskirke i anledning af udgivelse af ny CD, hvor det dygtige århusianske kor NORDSANG og Niels Nøragers Jazztrio – featuring sangerinden Fie Pilgaard synger et udpluk af Poul Raabys mange nye salmemelodier. 

Release koncert i forbindelse med Skanderborg Kulturnat i Slotskirken, fredag d. 15. september. Koret Nordsang og Niels Nøragers jazz-trio præsenterer deres nyindspillede CD med 13 nye salmemelodier i forbindelse med Skanderborg Kulturnat.

Melodierne er lavet af Poul Raaby, som efterhånden har sat ny melodi til 200 af salmerne i salmebogen.

CD’en indeholder 10 salmer indsunget af Nordsang i samspil med Niels Nøragers jazz-trio – Jakob Panduro på contrabas, Henrik NIelsen på trommer og Niels Nørager på klaver. Som en bonus indeholder CD’en 3 ekstra indspilninger med sangerinden Fie Pilgaard, ligeledes akkompagneret af Niels Nøragers jazz-trio. Fie medvirker også ved release-koncerten.

Nordsang er fra Aarhus, men en god del af de godt 30 korister stammer fra Skanderborg – de har tidligere sunget i et af korleder Alice Vestergaards mange kor.

Skønt kun to år på bagen er Nordsang et meget dygtigt og ambitiøst kor. Nordsang kan således kalde sig uofficelle europamestre i kor, efter at de sidste år kom hjem med to guld og en sølv fra det internationale korstævne “Cantar al Mar” i Venedig. Nordsang ledes af Alice Vestergaard, som også har arrangeret korsatserne til de nye melodier.

Fie Pilgaard dimitterede i 2014 fra Jysk Musikkonservatorium som sanger og korleder med topkarakter og udmærkelse – understreget af, at hun dette år løb med konservatoriets største legat.

Poul Raaby er kirkesanger og -musiker og synes, at mange af salmebogens salmer “trænger” til ny melodi. Det har bl.a. ført til udgivelse af foreløbig 2 nodesamlinger – SUPPLEMENT til KORALBOG (2010) med 54 nye melodier og SUPPLEMENT 2 til KORALBOG (2015) med andre 57 nye melodier og CD’en “Salmer i et nyt lys” med 40 af melodierne indsunget af Fie Pilgaard, akkompagneret på klaver af komponisten selv.

Nu kommer så en langt mere varieret og spændende CD med kor, band og solister “Salmer i et nyt lys med NORDSANG”

Til CD’ens 10 salmer med kor hører der også kornoder, som indtil videre kan hentes på hjemmesiden.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here