Sorgfuldt nærvær på Liva Mos debutsingle

0
1649

Liva Mo debuterer med stor styrke i en melankolsk popballade om at omfavne og acceptere sorg. Den unge sangerinde og komponist kaster sig modigt ud på inderlighedens skrøbelige grund og leverer med Grief en rørende, personlig og overbevisende debut, både som komponist og vokalist.

Liva Mo er sanger og sangskriver, multiinstrumentalist, kirkesanger og yogainstruktør. Hun mærker livet og giver det plads.

Life took you by surprise
life took us by surprise
the day you went to heaven

(fra Grief)

Grief tager afsæt i en af dage, hvor virkeligheden overhaler forestillingsevnen. Livas gudmor døde af kræft, hendes kusines mand blev trafikdræbt og hun selv blev faster – alt sammen på den samme kaotiske dag.

Kort efter begravelserne tog Liva i to måneders kreativ eksil på Island, hvor Grief blev til.

“Jeg ville prøve at beskrive sorgen, sådan som jeg oplevede den. Det smukke i melankolien, naturen, mørket. Sangen kom til mig efter en måned hvor jeg havde været i en form for choktilstand, og i stilhed. Så brød jeg fuldstændig sammen en aften og så skrev jeg Grief. Jeg var en krop med mange følelser. Sådan husker jeg det.”

Liva har valgt at beholde indspilningen af Grief, som hun optog den på telefonen, som main-tracks i udgivelsen. Det nærvær og de følelser, der ligger i dem, kunne ikke gengives i studieindspilning.

Grief udkom den 22. Maj på alle digitale platforme.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here