Tiny Grass Is Dreaming

0
1197

Bassist og komponist Jonathan Andersen, har med denne udgivelse taget afsæt i et mangfoldigt melodisk univers og albummet er en kulmination på flere års arbejde med musik og udtryk. Det er det første album i eget navn og er udsprunget af visionen om, hvordan samspillet imellem disse 4 musikere ville forløse musikken.

”Idéen til dette album opstod omkring en forestilling om, hvordan disse musikere ville lyde sammen i mit musikalske univers. Det havde puslet i mit hoved i årevis og pludselig var muligheden for at indspille der”.

De 12 kompositioner bevæger sig stilistisk fra den nordiske lyriske tradition over påvirkninger fra amerikanske nutidige kunstnere og ender samlet som et bud på, hvordan moderne samtidsjazz kan lyde i dag.

”Jeg har mere eller mindre bevidst, befundet mig et sted imellem mainstream og det eksperimentelle. Dette album er et forsøg på at
sammensmelte de bedste elementer fra begge verdener”.

Musikken er på en gang kompleks og enkel og rummer både jordbundethed og eskapisme, abstraktioner og drømmende uskyldig
barnlighed. Den inviterer lytteren til at sætte sine egne billeder og historier på, efterhånden som den udfolder sig. For hvem ved i
virkeligheden, hvad græs drømmer om?

Musikerne, præger hver især musikken på en unik måde. Der bliver spillet med boblende nærvær, intens indlevelse og et sammenspil, som er kommenterende i sit akkompagnement og væver musikken sammen til en stor intens oplevelse.

I mødet imellem dem, får musikken lov at udfolde sig i en fælles forståelse af det improviserede rum med respekt for det melodiske
fundament. Den tager afsæt i velkendte lyde og former, udvider de musikalske grænser og bliver til noget helt nyt.

Line up

Jacob Anderskov: Piano
Magnus Thuelund: Altsaxofon
Espen Laub Von Lillienskjold: Trommer
Jonathan Andersen: Kontrabas

Besøg www.facebook.com/jonathanandersenmusic og www.youtube.com/jonathandoublebass for video og mere info.

Albummet udkom 15. maj 2020.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here