WIDE ”Too Real”

0
1191

”If Tinder was a castle I’d be the queen of the DM game”. WIDE skjuler sårbarhed med attitude på sin nye single ”Too Real”, som er en ironisk kommentar på dating-livet anno 2021.

”Too Real” handler om at være kommet ud af et forhold og så pludselig befinde sig midt i den overvældende datingverden. Sangen beskriver den lidt lalleglade og naive holdning, man kan have til folk på bl.a. Tinder. Derfor er ”Too Real” WIDE’s blik på, at der ligger noget ironisk i vores datingsamfund.

”Man synes måske, at det er hyggeligt nok at skrive og ses lidt med folk, man har matchet med, men så snart de vil noget mere, lukker man straks ned for relationen.”  

”Too Real” er en kommentar med en ironisk distance til, at man under corona gerne vil finde en at date, men ikke rigtig orker, når det bliver “too real” og man skal mødes ude i den virkelige verden.

Væbnet med en kraftfuld og sensuel vokal udforsker WIDE alt fra de helt store og hjerteskærende følelser til de små, raffinerede fornemmelser, som også kan høres på ”Too Real”. Singlen er endnu et eksempel på, at WIDE mestrer at lave elektronisk Pop/R&B med attitude.

Om WIDE

Sanger og sangskriver WIDE er den perfekt afbalancerede kombination af holdning og sårbarhed. WIDE voksede op i en forstad til København og opdagede tidligt en lidenskab for at udtrykke sine følelser gennem sangskrivning. Hun begyndte at optage sine første sange i en alder af 11 år i en familievens studie. I 2018 udgav hun i en alder af 20 år sin første EP “XYXX”.

I 2019 udgav WIDE sangen ”Naked”, som har fået over 80.000 visninger på YouTube og samme år spillede hun finaleshows i både Popkorn Nordic og Emergenza. I december 2020 kulminerede udgivelsen af sangerindens anden EP “Exit” med to udsolgte shows på LiteraturHaus på Nørrebro, som blev sat op gennem “Rust Sleeps Around”.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here