Oktober måned er ofte en dramatisk måned, der kan byde på blæst, storm og revolution.
I FOLMERZ hælder vi mere til månedens meditative og kalejdoskopiske side af denne smukke og dramatiske årstid.
En sidste chance for at få fyldt sindet op med sol, blæst og farver, inden novembers tristesse og nedlukning til næste årstids dvale.
”Sensommerpsalme” er samtidig den akustiske trio FOLMERZ sidste bidrag i denne årstids-sang-cyklus, der startede med vintersangen: Isblomstrefleksion, fortsatte med forårshyldesten: Kalendervenderdage og for ikke så længe siden, lovprisningen af den danske sommer med: Sommerglad.
FOLMERZ
Allan Folmer – guitar og vokal. Pia Kamp Brincker – vokal og perc.
Niels Dalgaard – bas og vokal.
Johan Dalgaard – alle keyboards. Normalt spiller Johan med alle gode musikere i Frankrig, men har bl.a. brugt Corona-dvalen til også at bidrage med følt og fabelagtigt tangentspil på FOLMERZ’ efterårssang: ”Sensommerpsalme” – tak for det, Johan
Hjemmeside: www.folmerz.dk