“Sangen “Here Today” er et wake up call til at omfavne den frie verden, der bor i mig, hvor alt er muligt – lytte til mit indre og følge min intuition.” – Hannah Sommer
“Here today but not tomorrow” er kernen af sangens budskab. Man er her i dag, men i morgen er man et andet sted. Man bevæger sig hele tiden videre på livets rejse – og håber på det bedste.
Omvendt understreger ”Here today” en søgen efter at være i nuet og finde ro og accept i det der er. “Im a stranger, escaper – crossing the sea” beskriver følelsen af at opleve verden på ny, som en fremmed der opdager et nyt land. På flugt fra den begrænsende virkelighed søger man mod det åbne og frie hav.
“Hvis jeg ikke kan lide, hvor jeg er i dag, så er der altid et håb for i morgen. Intet er konstant. Alt er i bevægelse. Det er det magiske ved livet. Vi har altid mulighed for at vælge en anden vej, en anden holdning, et andet humør. Hvor der er vilje og mod, er der muligheder for at gøre lige det vi vil og har brug for.“, fortæller Hannah Sommer, forsanger og sangskriver i HAAB.
Sangen er et budskab til folk om at blive ved med at drømme og blive ved med at tro på en bedre verden. At tro på sine egne evner til at skabe det liv de allerhelst vil leve og have tillid til i morgen.
Hannah skrev sangen tilbage i september, hvor hun var træt af omstændighederne med corona og følte sig låst, handlingslammet og var bare gået i stå. Hun trængte til et lille escape fra sit hjem i København og tog i et sommerhus i Nordsjælland. Hun havde ikke planer om at skrive og skulle bare have luft og træde ud af den tykke sky af magtesløshed.
Der var et klaver i sommerhuset, som hun en formiddag satte sig ved, og så kom sangen helt af sig selv. I dette moment følte hun en kæmpe frihed og en forløsning som menneske og skabende kunstner.
En verden i stilstand har givet mig en stærk åbenbaring omkring mine egne evner til at skabe den virkelighed, jeg tror på, og som jeg mærker er bedst for mig – et sted i os hvor alt er muligt.”
Hun præsenterede sangen for deres producer Søren Vestergaard, og sammen fik de skabt det helt rette lydunivers for sangens tema. De har en fælles forståelse for hvilken retning, de vil gå, og leger frem og lytter til der intuition. De har formået at åbne nummeret op og fortælle Hannahs historie tydeligt i lydbilledet. Det enkle stille sind i starten af sangen, som til sidst træder ind i et stort drømmende og overvældende lydunivers, understreger alle livets farver og muligheder.