Den 16. december udgav Elias Bendix “Who’s To Blame?”. Hans eventyrlystne blanding af pop, jazz og funk har efterhånden sikret ham opmærksomhed i både ind- og udland, men på “Who’s To Blame?” bevæger han sig i en mere dyster og houset retning.
Antydningen af den nye musikalske retning viste sig allerede på “Weekly Survivors”-singlen, som den danske sanger, sangskriver og producer udgav i august. Den 9. december er han klar med opfølgeren “Who’s To Blame?”, hvor han bl.a. har slået sig sammen med produceren Max Winding (Rasmus Walter, The William Blakes, Jærv, Freja Loeb).
En dyster synthesizer arpeggio slår kimen an til det, der nok bedst kan beskrives som en hybrid mellem alternativ pop og house. Selv nævner Elias inspirationskilder som Daft Punk og Jungle til hans nyfundne musikalske retning.
Sætter klimaet på dagsordenen
I selskab med en stakkeret bas og fire i gulvet sætter Elias ord på de tanker, som mange moderne mennesker nok gør sig omkring klimaforandringerne og ens egen rolle i det store billede:
“Sangen er egentlig skrevet i en slags afmagt overfor de klimaforandringer, vi står overfor. Hvem har skylden for den uhyggelige udvikling, vi ser, og hvor stor forskel gør det enkelte menneskes ofre egentlig”, spørger han retorisk.
“Nogle gange kan man godt stille sig selv det spørgsmål, om det virkelig gør en forskel, at vi som enkelte mennesker spiser mere plantebaseret, flyver mindre og generelt tænker mere over vores aftryk her på kloden. En gang imellem tror jeg, vi allesammen kan være lidt sortseere, og “Who’s To Blame?” er skrevet i sådan et øjeblik, hvor alting synes meningsløst”, siger Elias og påpeger, at mange nok har tendens til at lede efter en synder, eller én at skyde skylden på i stedet for at kigge indad:
“Vi er konstant splittet mellem de fornuftige valg og at give efter for lysten til livets fristelser, som jo kommer med en klimamæssig pris. Man er hurtigt medkatalysator for, at verden bevæger sig i en forkert retning, fordi man måske tænker, at det alligevel er for sent, men selvom det kan se sort ud, så må vi ikke give op.”
