Fed Fredag 2018: Tivoli Friheden slår publikumsrekord igen

0
2451

Igen i år strømmer festglade gæster til Tivoli Frihedens Fed Fredag-koncerter. Et stærkt program med toppen fra den danske musikscene og ikke mindst de forbløffende varme sommeraftener, har allerede trukket mere end 169.000 gæster ud af skyggen og ind foran Friluftsscenen. Fredag den 7.september runder Magtens Korridorer Fed Fredag-sæsonen af med et brag af en rockfest.

Siden popsensationen Christopher åbnede Fed Fredag-sæsonen den 20. april, har 169.000 festglade gæster besøgt Fed Fredag. Det er 14.000 gæster flere end sidste års antal gæster på 155.000, og aarhusianerne har stadig en sidste koncert at se frem til, når Magtens Korridorer indtager scenen.

Årets publikumssucces med Fed Fredag-koncerterne er i tråd med den generelle stigning, som Tivoli Friheden har oplevet i besøgstal siden 2013. I 2013 var 394.000 gæster forbi parken i løbet af hele sæsonen, i 2017 slog parken rekord med 563.000 gæster, og i år forventer parkens direktør Henrik Olsen endnu en rekord.

Den fantastiske danske sommer og et alsidigt musikprogram har været årsag til, at vi har oplevet et boom af gæster til årets koncerter. Lagt sammen med det antal besøgende, vi har haft udover Fed Fredag-koncerterne indtil nu, forventer vi at slå vores egen rekord igen i år, hvad angår det samlede besøgstal. Vi er glade for, at flere og flere får øjnene op for det fællesskab og den stemning, der er i Tivoli Friheden hele året rundt.”

Et alsidigt program med noget for enhver smag
Tivoli Friheden har i år præsenteret et alsidigt program. Et program, der henvender sig til både unge og ældre. Både rutinerede kunstnere – som blandt andre Lars Lilholt Band, Johnny Madsen og Poul Krebs – og nyere artister som – The Minds of 99, Alex Vargas og Hugo Helmig – har stået på scenen i år. En kombination, der ifølge de høje besøgstal, er blevet taget godt imod af publikum.

Populariteten af Fed Fredag-koncerterne blev da også slået fast med syvtommersøm, da den aarhusianske fodboldklub AGF den 3. august 2018 valgte at rykke deres superliga-kamp en time frem, så de mange tilhængere kunne nå i Tivoli Friheden og høre rapperen L.O.C. samme aften.

Sæsonen er dog ikke helt slut endnu. Du kan stadig nå at opleve stemningen, når Fed Fredag runder sæsonen af med et rockbrag med Magtens Korridorer den 7. september.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here