Debut-single fra Gabriel Jacobsen

0
1197

Efter i mere end 10 år at have turneret landet rundt med nogle af Danmarks mest etablerede artister, udgiver Gabriel Jacobsen nu sin debut-single ”Restless Hearts”.

Han har været med rundt på langt de fleste spillesteder og festivaler i Danmark, men Gabriel Jacobsen har altid stået bagved scenen. Han har skrevet sange, siden han var teenager, og nogle af dem har endda tidligere været indspillet, men Gabriel Jacobsen har ikke følt sig klar til at udgive numrene offentligt før nu.

”Mine sange har fyldt så meget inde i mig, at jeg ville det næsten alt for meget, og derfor har jeg haft brug for først at finde en ro med det hele.”

Det er begyndelsen på at udleve en drøm, som Gabriel Jacobsen selv kalder for ”medfødt”, og siden han som 6-årig begyndte at spille guitar, har det kriblet i fingrene for at spille musik så ofte som overhovedet muligt.

Gabriel Jacobsen har et band bestående af ikke bare dygtige musikere, men også gode venner, og i fællesskab har de nu fundet ind til den lyd og kerne i sangene, som gør, at Gabriel Jacobsen er klar til at dele dem med verden. Sangene er håndspillet, ligesom sangene var i rockens storhedstid, og nostalgi og det moderne krydser hinanden.

Debut-singlen ”Restless Hearts” er på ingen måde tilfældigt valgt som den første udgivelse, man kommer til at høre fra Gabriel Jacobsen, da netop dette nummer handler om at kæmpe for at afprøve et nyt territorie og finde sin egen vej i livet, som kan give mere livskvalitet. Man må nogle gange derud, hvor man ikke kan bunde, men man skal huske at have folk omkring sig, som er der til at hive en op, hvis man kommer for langt ud, hvor der er fare for at drukne.

Sangen er en hyldest til de stærke venskaber og bånd, som sammen kan skabe et rum, hvor selv de mest tvivlende hjerter finder fred og mening med det hele.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here