FILIPPA flygter ud på dansegulvet med singlen “Just one night”

0
883

FILIPPA er klar med ny dansevenlig single, der tænder op under efteråret. “Just one night” kanaliserer følelsen af at ville løbe fra det hele og danse sorgerne væk. Med “Just one night” viser FILIPPA en anden side af sin lyd, hvor opløftende, pulserende beats udfordrer hendes melankolske tekstunivers.

Den unge sangerinde Filippa de Neergaard var 5 år, da hun indspillede sit første kassettebånd. Så længe Filippa husker, har hun sunget og været draget af melodier og stemninger. Hendes musik er pop-melodier med et mørkt lag og elektroniske elementer, hvor “Just one night” er tilsat en stor portion energi og summer af fremdrift.

“Just one night” lyder af den pulserende og hektiske lyst til at slippe væk fra sin tankestrøm, når hovedet er på overarbejde. Det insisterende beat på singlen mærkes som sitren i kroppen og river lytteren med i broen op til et massivt og tempofyldt omkvæd.

”Just one night handler om en tid hvor jeg var godt træt af at blive trådt over tæerne. Eftertiden på et uheldigt break-up havde fyldt mig med vrede, hvor ingen skulle komme for tæt på og gøre mig ked af det igen. Det var hårdt at have følelserne uden på tøjet hele
tiden og jeg havde lyst til var at aflevere mine tanker i garderoben og bare danse.”

“Just one night’s” tunge og tempofyldte produktion tvinger lytteren til at slippe tøjlerne og følge med FILIPPA ud på dansegulvet.

FILIPPA har tidligere udgivet singlerne “Hotel” og “Loverboy”.

“Just One Night” er ude den 25. september.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here