I 2021 vender det danske rock band De Frigjorte tilbage, med et stærkt nyt album

0
2301

Siden den spæde start har bandet haft fart på! Deres unikke blanding af hård rock, skæve tekster, spilleglæde og ’funny-bone’ har vist sig som en succes og bandet har allerede haft fornøjelsen af at optræde til et utal af Danske sommerfestivaler, for et stadigt voksende publikum! Flere af deres sange er blevet anbefalet af DR’s Karrierekanonen samt spillet på flere af landets radiostationer, samt div. podcast og internet stationer.

I 2018 udgav bandet deres debut album ”Ja Tak” som modtog anmelderros, publikumsros og mange streams på spotify og youtube. Anmelderne roste bandet for deres lyd, som ledte tankerne hen på MAGTENS KORRIDORER, SKULLCLUB, D-A-D og GASOLIN’.

Det nye album viser et mere fokuseret band, som er vokset mere med sin egen lyd. Modsat førnævnte bands, som unægtelig stadig er inspirationskilde for bandet, har De Frigjorte inkorporeret flere ting i deres lyd, som gør at det fremstår mere som lige netop deres lyd. Masser af guitar, med flotte harmonier i et hæsblæsende tempo og vokalerne har fået løft. Den gode pop-melodi får, på trods af et stadigt meget rocket lydbillede, plads til at folde sig ud og der er uden tvivl masser af store ’skrål-med’ omkvæd på albummet.

Tilblivelsen af albummet har skabt et større sammenhold i bandet og alle har bidraget mere end på debutalbummet. Morten (bas) har for første gang sat sig i producer, og tekniker stolen, den nye guitarist Simon har haft stor betydning for nogle spændende akkordprogressioner og nogle vanvittig flotte og ørehængende soloer.

“Det nye album er resultatet af det vi har lært siden vores første koncert i 2016. Vi er blevet bedre til at fremhæve vores styrke som band. Vi ved hvad det er vi kan. Og denne gang ville vi presse os selv. Vi VILLE lave det bedst tænkelige album og det syntes vi, at vi lykkedes med. Der er blus på alle kedler! Tekstmæssigt syntes jeg det her er et mere modent album, som samtidig spiller på det, vi er gode til. Nemlig at balancere teksterne på et underholdende niveau, uden at det kammer over og bliver plat for plathedens skyld”.

“I en tid hvor hele verden har fået en hammer i hovedet, står vi ved det, vi føler vi kan. Og det er at holde en fest, sprede kærlighed, glæde og gang-i-den og det glæder vi os sindssygt meget til at gøre i 2021!” – citat Kurt.

De Frigjorte har grundet covid-19 krisen måtte aflyse 26 koncerter i 2020 – blandt meget andet skulle bandet have spillet til årets Kløften Festival og Nibe festival.

Albummet forventes online i foråret 2021, men allerede nu, kan man lytte til den seneste single “Som om det ikke var slemt nok” som kan findes på Spotify og Tidal.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here