Julie Ellinor udgiver fængende første single og musikvideo fra kommende ep

0
1671

Den 18. september udsender Julie Ellinor 1. singlen ’Oblivion’ og den dertilhørende musikvideo. En single som er forløber til hendes kommende EP ’Flares in the Dark’. Ellinor har før rørt på sig, da hun i 2017 udgav singlen ‘Voyage’ og optrådte på UHØRT Festival. Nu er hun klar med sit første samlede værk.

Julie Ellinor har en ærlighed og råhed i sine sange, som fanger din opmærksomhed. De seneste to år har været skelsættende for den spirende artist. Efter en periode fyldt med supportkoncerter, sangskrivercamps og personligt kaos mødte Ellinor produceren Christian Alex Petersen (Liss, IAMJJ, Lydmor etc.). Et match som for alvor skulle vise sig at være et vigtigt vendepunkt i at turde stole på sin intuition og skabe musik med upolerede kanter.

Nu er hun klar til at vise verden sin lyd, når hun den 18. september 2020 udgiver sin første single ‘Oblivion’ fra den kommende EP ‘Flares in the Dark’. En inderlig sang om sorg og angsten for at blive forladt. Et tema som de fleste nok kan relatere til, uanset om det er tabet af et familiemedlem eller tabet af ens første rigtige kærlighed. Følelserne er store hos Julie Ellinor, og det tematiserer Oblivion og den kommende EP til fulde.

Om den nye single siger Julie:

“Oblivion er en sang om den kæmpe afmagt der ligger i at miste et menneske, som før var en stor del af ens liv, men som nu er helt uden for rækkevidde. Sangen udsprang i min egen sorg over at have mistet et menneske, jeg havde tæt på mig, samtidig med at jeg befandt mig i et personligt kaos. Og lige dér da jeg stod i det, havde jeg et ønske om at ville fastholde en falsk virkelighed, hvor intet af det skete. Det vidste jeg jo godt ikke kunne lade sig gøre, så i stedet skrev jeg den her sang for at give slip”.

Rollemodellerne tæller bl.a. The War on Drugs, Fleetwood Mac og Alex Turner (Arctic Monkeys), men med sin organiske lyd blandet med elektroniske elementer, har hun formået at skabe sin egen musikalske identitet. En lyd der befinder sig et sted imellem den ømme indie pop og den melankolske rock’n’roll.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here