Det ukronede triumvirat i dansk elektronisk pop er klar med en helt ny single. Årets musikjulegave kommer fra When Saints Go Machine i form af singlen “Seized the Light” den 25. december. Samme dag får sangen tv-premiere, når der blændes op for første afsnit af DRs nye ungdomssatsning Lover.
When Saints Go Machine udfordrer og udforsker med hver udgivelse deres spændvidde. Den nye single, “Seized the Light”, er ingen undtagelse, og den løfter samtidig lidt af sløret for, hvad der er i vente på deres kommende album.
Singlen præsenterer et WSGM i en mere tilgængelig pop sfære end nogle nok ville forvente. Sangens univers udspringer af en skrøbelig menneskelig tilstand, og er, ligesom det kommende albums øvrige sange, inspireret af manuskriptet til den nye DR-serie Lover. En serie, som centrerer sig omkring to menneskers kamp for at komme ud af stofmisbrug.
Følsomheden er mærkbar i Nikolaj Vonsilds vokal. ”Fear I might break over time / no arc just a dive” synger han, og cementerer, hvordan trioens eksperimenteren med effekter ikke skaber distance, men tværtimod intensiverer nerven.
Som med hvert udspil fra When Saints Go Machine er det et lille værk i sin egen ret. Tag godt imod det – om lidt går vi mod lyset igen.
When Saints Go Machine 2021
21/1-21: Århus, Train – 18:00 (Få Billetter)
21/1-21: Århus, Train – 21:00 (Udsolgt)
22/1-21: København,VEGA – 18:35 (Udsolgt)
22/1-21: København,VEGA – 21:35: (Udsolgt)
23/1-21: Odense, Posten (Få Billetter)
28/1-21: København,VEGA – 18:35
28/1-21: København,VEGA – 21:35