Lukas Vanggaards nye single er indspillet på iPhone

0
1411

Lukas Vanggaard er klar med sit andet singleudspil, optaget og indspillet på egen iPhone. Rør ved mig lander den 13. marts og er første udspil fra EP’en Håndspillede Hits som udkommer 22. maj.

Som da filmen gik til håndholdt kamera, har Lukas’ dogme for den nye single og den kommende EP været at indspille alt på sin smartphone. Ideen opstod af nødvendighed, af ingen penge til studietid eller bare til en computer. Så i en lang periode har Lukas indspillet sine sange på sin telefon. Det har givet dem et råt, ærligt og helt igennem håndspillet udtryk, som da det kom til stykket slet ikke kunne matches i et studie. 

Så med fuldt overlæg er det alle de originale spor fra telefonen, der er sendt til mix, 

Det basale i sangskrivningen – ordene og melodien – træder frem og står skarpt i det meget upolerede udtryk. 

Rør ved mig er skrevet om natten på vej hjem fra byen. ” Kærlighed er det ultimativt største, vi har og at mærke en oprigtig krammer fra en ven eller et dejligt kys fra en kæreste giver livet smag og konsistens. Det er jo altid rart at blive pillet lidt ved, ik? ’Rør ved mig’ piller ved følelsen af at stå udenfor og kigge ind – at drømme sig langt ind i et selskab, man ikke er en del af”, fortæller Lukas 

Lukas har spillet musik siden han kunne holde på trommestikkerne, og skrevet sange siden han var ni år gammel. Han er multiinstrumentalist, og fik allerede som 17-årig en pladekontrakt i København. Det blev for stort et pres for, og han endte med at forlade byen og komme til hægterne langt væk fra alle andres forventninger. Derfor har det taget tid og overvejelse at blive klar til at vise sine sange frem. I mellemtiden har Lukas arbejdet sammen med bl.a. Juncker, Sys Bjerre, Marcus Winther-John, Mads Haugaard og Lovespeed.

Rør ved mig udkom på alle digitale platforme via Believe den 13. marts. 

Følg Lukas Vanggaard her:
Facebook: https://www.facebook.com/lukasvanggaard/
Instagram: @lukasvanggaard

Tekst og musik/ Lukas Vanggaard
Producer, indspilning/ Lukas Vanggaard
Mix/ Rasmus Bredvig, Tapetown
Master/ Emil Thomsen, ET Mastering
Samtlige instrumenter/ Lukas Vanggaard
Cover/ Lukas Vanggaard

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here