Det nye udspil “All I Need” fra danske Lemon Palace forfører lytteren med dens cool skandinaviske pop lyd. Single er lavet i samarbejde med en af danmarks mest populære danske producers i øjeblikket, William Asingh (VERA) som tidligere har produceret for verdensfænomenet MØ.
Lemon Palace har sidst udgivet indiepop singlen “Nothing Real”, som Bands Of Tomorrow i 2018 kårede til en af de 25 bedste danske sange .
Siden Lemon Palace udgav deres sidste single, er der sket en familieforøgelse i duoen, der nu kan kalde sig en trio med den nytilkomne tredjepart, Nichlas Kure. “All I Need” er trioens første single fra deres kommende debut-EP og handler om det “high” det kan være at give sig hen til en anden.
Lemon Palace uddyber sangens tematik: “All I Need handler om at give sig hen til et andet menneske, og nydelsen i at give afkald på sin egenrådighed for en stund. Det paradoksale i, hvordan det kan føles befriende at have brug for en anden. Sangen blev født i de kolde vintermåneder i et øjeblik af afsavn og hudsult.”
Singlen, der er co-produceret af William Asingh (Vera), fastholder bandets karakteristiske synth-flader og vibrerende skrøbelighed, men lader lytteren indfanges af en mere moden, kølig og elegant forførelse.
Lemon Palaces debut-EP udkommer senere på året.