Lucky Sailor frigiver video til “Bottles over Bible”

0
926

Nummeret ”Bottles over Bible” er et iørefaldende, stille nummer, der med Lucky Sailors hæse og sjælfulde stemme belyser en meget personlig tematik.

Inspirationen til nummeret kom til Lucky Sailor og hans musiker-søn efter at deres far og bedstefar lige var død og de begge sad tilbage med chokket. Et chok, der også blev til en stor undren, da de senere fandt farens dagbog.

Her havde han nedskrevet mange tanker og de fandt ud af at faderen havde et meget tæt forhold til gud i sin ungdom. Noget der var helt ny information for Lucky Sailor og søn.

De besluttede at skrive en sang, for at forstå det der var sket og for at forstå, hvorfor faderen egentlig var som han var. Hvorfor han lod alkoholen styre frem for at lade troen på noget større, vise vejen?

”Sangen handler om min far og hans forhold til gud, kvinder og alkohol. Om at være en fighter og være trofast, men også at lade alkoholen styre for meget. Om dermed glemme sine idealer – og lade gud og idealerne i stikken,” siger Lucky Sailor om tematikken.

Budskabet i sangen er, at livet nogen tager en anden kurs end den man egentligt havde udstukket. Det er en hyldest og anerkendelse til en far som var bevidst om sine valg gennem livet – og udlevede sine afveje med stil. Biblen i sangens titel og tekst symboliserer det at tro. Det kan være troen på gud, på kærlighed, på familien – eller blot livet.

Lucky Sailor er selv både en ægte opdagelsesrejsende og en familiemand. Noget han har formået at kombinere på ganske fornuftig vis. Sammen med hans fem børn har han været på flere dannelsesrejse i verden og er lige nu, sammen med sin ene søn, i gang med at gøre en båd klar til jordomsejling.

Mikkel Thomas aka. Lucky Sailor, udgav i 2006 sit debutalbum og har bl.a. været en del af det forhenværende band Eastmary og har komponeret til flere DR TV-programmer. Og er altså lige nu aktuel med EP’en ”Juggling”.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here