Med Snigløbers debutalbum “Et Øjebliks Vanvid” lyder startskuddet på en forunderlig rejse gennem tiden

0
928

“Et Øjebliks Vanvid” udkom på digitale platforme den 1. september. Dermed åbnede ballet til en kommende roman af samme titel. Tag musikken om ørene og få et snig-kig ind i fortællingen.

De to værker deler titel, og albummets 10 sange danner grundlag for romanens 10 kapitler: en fortælling om at finde vej mellem drøm og virkelighed, nutid, fortid og fremtid, for at ende et sted man ikke kender på forhånd.

”Albummet er harmonisk og drømmende. Elektronisk-inspireret, post-rock med fokus på lyrikken, der kradser i overfladen og giver musikken kant” siger forsanger, der også er pennefører på den kommende bog, og fortsætter:

”Romanen er kaotisk og surrealistisk. En tidsrejse over 100 år, der dykker ned under overfladen for at følge hovedpersonen gennem byer og lande, krig og fred, demokratier og autoritære regimer, splittelse og fortvivlelse, kunst, kærlighed, og klimaforandring.”

Og mens den store fortælling venter på at blive færdig, havde du fra den 1. september mulighed for at tage den lille fortælling om ørene.

Foruden Rune Gottlieb består Snigløber af Daniel Steffen og Mark Winther. Daniel og Mark er bl.a. kendte for Racing Ape, der er tidligere vindere af P3’s talentpris og “ugens uundgåelige” (Waterfall).

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here