Morten Juul udgiver “mvt.’s” forud for debutalbum

0
831
Foto: Peder Lyngsø

Den 29-årige musiker og sangskriver Morten Juul udgav fredag de 23. september singlen og musikvideoen “mvt.’s” (udtales: movements).

Singlen gives fri 14 dage forud for hans kommende debutalbum “lights&woods” der lander fredag den 7. oktober 2022.

“mvt.’s” er et nummer der med sin sparsomme instrumentation giver ekstremt meget plads til Juuls melankolske vokal, der i “mvt.’s” bevidner om et falsetregister der trækker tråde hen i mod troubadourer som Justin Vernon (Bon Iver) og James Blake. Nummerets organiske produktion er både elegant og rå på samme tid. De bløde anslag fra guitarerne får modspil fra knirkende og upolerede elementer som skaber balance imellem det drømmene og det jordnære.

“Jeg fandt mig selv, et sted, famlende mellem drømmene og virkeligheden. Om livets til- og fravalg. Om prisen og afkaldet, der sideløbende kører et usynligt parløb med investeringen i at udleve nogle drømme. Det konfronterede mig med at vi ikke kan få det hele – og det skabte en tvivl og en forvirring på nogle ret store eksistentielle spørgsmål.”, udtaler Morten Juul om sangen. 

Nummeret har været udgivet før, men både musikken og musikvideoen er blevet restaureret i forbindelse med udgivelsen af hans kommende album. Ligesom på den resterende del af den kommende plade har musikeren og pianisten Nikolaj Svaneborg (Svaneborg Kardyb) indspillet klaver på denne nye udgave af nummeret. 

Den filmiske musikvideo – som er skabt i samarbejde med Juuls nære ven, instruktør og fotograf Peder Lyngsø – giver et naturbåret og cinematisk udtryk til genudgivelsen. Seeren bliver taget med ind i en mindefuld og eventyrlig verden af relationer og drømme, og som langsomt udfoldes som en konfrontation i mellem fortiden og fremtiden. “Det er på en måde en konfrontationen mellem livet vi lever og om det vi kunne have opnået!”, som Morten Juul selv udtaler.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here