Når man er mere for en anden, end man er for sig selv

0
745

Den 14. maj udkommer MATHILDES første single “Blue Light” fra hendes kommende EP “INSECURIOSITY”. En single der sætter fokus på det, der kan ske, når man kommer til at være medløber i sin egen kærlighedshistorie.

MATHILDE er en ambitiøs og inspirerende, sanger og sangskriver, der med sin nye EP omfavner dét, vi har allersværest ved – vores usikkerheder. En omfavnelse der kræver både ærlighed, sårbarhed, mod og styrke, og som MATHILDE formår at beskrive med finurlige tankevækkende billeder og et skælvende nærvær.

“Mine sange er personlige, og jeg stiler efter, at hver af mine sange skal være fuld af den udefinerbare størrelse, som jeg bedst kan beskrive som nerve”

“Blue Light” er den første single fra MATHILDES kommende EP og udkommer den 14. maj 2021. “Blue Light” beskriver på finest vis, hvordan man nogle gange pludselig kan befinde sig som medløber i sit eget kærlighedsliv.

“Blue Light er skrevet som en accept af, at den del af fortabelse også er en del af mig. Og sangen har hjulpet mig til at finde en ny anerkendelse af, at kærlighed også kan være smertefuldt, fordi at man mest af alt har svært ved at acceptere den man er, når man gerne vil være mere for en anden, end man er for sig selv.”

MATHILDE har en melankolsk, elektronisk lyd og en ærlig og rammende fortælling i hendes tekster, der giver stof til eftertanke. Kontrasten mellem hendes stemmes nogle steder dybe kraft og styrke, og andre steder lette og luftige leveringer skaber rammerne for en musikalsk oplevelse, der i den grad giver genlyd.

“Jeg synes at der kan ske noget helt magisk, når jeg danser mit hjerte ud til melankolsk kærlighed. Og jeg håber, at jeg med “Blue Light” kan skabe et rum og en lyd, som gør det muligt for andre ligeledes at danse med til pulsen fra denne form af min periodevise kærlighedsdesperation.”

Bagom MATHILDE

MATHILDE er opvokset i Nordjylland og har fra en tidlig alder søgt at lære så meget om musik, som hun kunne, hvad enten det har været på den lokale kulturskole, i hjemmet eller i arbejdet med dygtige mentorer, talentudviklingsprogrammer og lærerige kurser. Hun har skrevet sange og optrådt siden hun var midt i teenageårene og er gået fra et singer-songwriter og visepræget udtryk, til et mere elektronisk og drømmende univers, der har givet hendes stemme og sangskrivning ny styrke.

“Jeg har det med sangskrivning, som jeg har det med mine tidligste venner. Det er umuligt at sige, hvem der sagde de første ord, for vi udviklede sproget sammen.”

MATHILDE er en ung, stærk, følsom og ærlig sangerinde, der tager sit publikum med ind helt tæt på. Hun er storslået, men nærværende, skrøbelig, men insisterende, eksperimenterende, men fuld af nerve.

“Nikolai Hübbe siger, at han vil have sine danseres hjerte, når han indgår et samarbejde med dem. Med omvendt fortegn har jeg det på samme måde med mit publikum – jeg vil give dem mit hjerte, hver gang.“

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here