Natlys’ anden single, ”Nuancer af grå”, berør hvad der sker, når man som introvert mand i slutningen af 20’erne, møder den kvinde, man ønsker at tilbringe sit liv sammen med.
Om hvad man må gøre, for at imødekomme et andet menneske, og for at tilpasse sit væsen til, at kunne indgå i et harmonisk og ligeværdigt parforhold. Samtidig er det også en hyldest til de mennesker, der evner at se potentiale i andre, og slukker de brande, vi nogle gange får tændt.
Duoen Natlys tager udgangspunkt i egne fortællinger og skriver nærværende og indfølte sange om dualismen ved livet, om at løfte sig fra mørket og turde lukke lyset ind. Musikken balancerer på en knivspids af det lyksalige og melankolske, det skæve og det poppede, det svævende og det tunge.
Dan Egmose har tidligere haft succes med bandet Feng Li hvor de bl.a. var i rotation på P3 og turnerede Danmark rundt.
Benjamin Sacco Nilsson har blandt andet været en del af bandet Dead Young Oaks – finalist i Karrierekanonen 2013, samt gjort sig positivt bemærket på den fynsk-københavnske jazzscene, med kvintetten Kurit.
Følg Natlys
Facebook: https://www.facebook.com/natlys.net
Instagram: https://www.instagram.com/natlys_net/