Sad Ironic – fra æterisk til rå

0
181

Sammen med et stærkt hold af musikere er sangeren og sangskriveren Maleen efter flere års tilløb klar med singleudgivelsen, SAD IRONIC. Med en bagvedliggende lavmælt banken som baggrund blander SAD IRONIC klassisk sang, nordisk jojk og rå rockstemme. Og lader det ledsage af filmisk symfoniske strygere, hvinende guitarer samt lavtgående bas og trommer.

En hjertebanken. Med de ord nærmede sangeren og sangskriveren Maleen Lundvig sig arrangøren Frederik Magle. Med sig havde hun det nyskrevne nummer, SAD IRONIC, hvor hun med udgangspunkt i sin egen stemmes spændvidde, fra hård rock til klassisk skønsang, fra æterisk til rå, også illustrerer sin livslange kamp for at finde sin egen stemme.

Da Maleen var 17 år gammel døde hendes far. Det var efter længere tids sygdom, så det var, som det skulle være. Men Maleen blev slået omkuld. Ikke mindst af sin egen reaktion. Hun mistede sin stemme.

‘Hjemme i Horsens havde jeg mit eget rockorkester, og med det var jeg på vej til Japan. Men lige pludselig kunne jeg intet.’
Hun fandt vej til yogaen, og opdagede, at det åbnede et rum, hvor hun kunne være i fred for sine mange tanker, og hvor det var helt ok både at være skøn og grim, hård og blød. Også når man synger.

Yogaen har fulgt hende lige siden. Sammen med dansen. Sammen med korsangen og ledelsen af børnekor. Sammen med kurser i brug af stemmen og coaching. Samtidig med alt dette har hun stille og roligt bygget sin karriere som lyrisk sopran. Givet koncerter med danske romancer, operetter og musicalsange. Og meget, meget mere. Men hele tiden har dette ønske om at blande skøn og grim, hård og blød, æterisk og rå, ligget der.
I 2013 blev hun skilt, begyndte at arbejde sammen med Frederik Magle, og begyndte at skrive de sange, som snart skal blive til albummet ICON. Og sammen med Magle samlede Maleen et stærkt hold af musikere til at realisere musikken.

Nu ligger SAD IRONIC, single udgivelsen fra den kommende CD, ICON der. Med en bagvedliggende lavmælt banken som baggrund blander SAD IRONIC klassisk sang, nordisk jojk og rå rockstemme. Og lader det ledsage af filmisk symfoniske strygere, hvinende guitarer samt lavtgående bas og trommer. Summen af alt det, som Maleen har beskæftiget sig med gennem sit musikalske liv.

SAD IRONIC – LINE UP
Maleen, vocal
Jonas Krag, guitars
David E. Fjelde, bass
Morten Sommer, drums
Frederik Magle, keyboards/synthesizers
Producer: George Keller
Recording engineer: Boe Larsen
Recorded in MillFactory Studio, Copenhagen

SAD IRONIC udgives 17. august som single og ledsaget af en storslået musikvideo produceret af Lasse Spang Olsen.
PRESSELINKS: Skjulte links – kun til pressebrug:
Hør musikken: https://soundcloud.com/maleenlundvig/sad-ironic/s-Jpjf4
Se videoen:

Se mere på maleen.dk
Albummet ICON støttes af Oticon Fonden, DJBFA og Magister Jürgen Balzers Fond.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here