Simcess: New Year’s Day CO2

0
1065
Foto: Flemming Rasmussen

Legendarisk dansk rockband genopstod nytårsnat med væredygtig single

Hvert år udkommer der masser af nye julesingler, men man skal lytte langt efter nytårssange. Lige efter at klokken slog tolv nytårsaften udsendte Simcess den punk/rockede single ”New Year’s Day CO2” – en nytårssang med et vigtigt og vedkommende budskab.

”Vi har travlt! De kommende generation kan IKKE vente på, at vi går ind i 2022 uden at tænke på hvor meget CO2, vi sender ud i atmosfæren. For det dør de af, hvis vi ikke ændrer adfærd nu!”, lyder det fra Thomas Negrijn, der egentlig ikke ønsker at løfte pegefingeren, men blot håber, at danskerne vil have bære- og væredygtighed med på deres liste over nytårsforsætter i 2022.

Næste generation Negrijn har da også sneget sig ind i slutningen af nummeret, hvor sangerens 9-årige datter, Kit, får det sidste ord.

Fra 1985 til 1992 huserede bandet Simcess på de danske musikscener. De spillede bl.a. på Roskilde og Midtfyn og deres to album modtog flotte anmeldelser. Der er løbet meget vand i åen siden Simcess spillede deres afskedskoncert på Montmartre i 1992. Men nu genopliver frontmand, sanger og sangskriver Thomas Negrijn altså det københavnske band og udsender en spritny single.

”New Year’s Day CO2” er et lige-ud-af-landevejen rock/punk-track, der umiskendeligt lyder af Simcess anno 2022. De nye toner spilles af et håndplukket hold musikere, hvoraf Thomas Negrijn er eneste medlem fra det oprindelige band, som i øvrigt har givet ham velsignelse og rettighederne til navnet.

Som altid, når Thomas Negrijn, udgiver ny musik, er det indspillet i det legendariske Sweet Silence Studie med lige så legendariske Flemming Rasmussen ved knapperne. Flemming Rasmussen har i øvrigt tre Negrijn-udgivelser på sin top-60-albumliste over de mest betydningsfulde plader i hans nyligt udgivne bog ”Rock og Stjernestøv”. Det er lige så mange som Sort Sol og Gasolin.

Et fuldlængde Simcess-album ser dagens lys i 2022.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here