Steen Jørgensen spiller forsommerens første store rock-koncertbegivenhed

0
1127

Det er med stor glæde og fornøjelse, at PDH, Live Nation og DR Koncerthuset i samarbejde kan byde velkommen til forsommerens første store rock-koncertbegivenhed i Danmark.

En af landets største rockstemmer Steen Jørgensen optræder live i DR Koncerthuset fredag d. 26. juni 2020 kl. 21.00 – med publikums længe ventede tilstedeværelse i Koncertsalen. Steen Jørgensens karismatiske stemme kommer til yderligere udtryk i konstellation med den formidable guitarist Rune Kjeldsen. En intim, sfærisk og nær oplevelse i international klasse.

DR Koncerthuset og Koncertsalen er denne aften nøje indrettet efter myndighedernes anvisninger med fokus på behørig afstand og sikkerhed. Der vil derfor kun være 500 eksklusive billetter sat til salg til denne på mange måder historiske koncert.

Hele Danmark har i den grad set frem til at kunne opleve musikken og fællesskabet i det levende musikrum og nu er dagen endelig kommet, hvor vi igen kan opleve live rockmusik i Koncertsalens smukke rammer.

Rock-ikonet Steen Jørgensen hører til en af de allermest markante skikkelser i dansk rockhistorie. Steen Jørgensen debuterede som frontmand for de levende legender i Sort Sol i 1979 og har om nogen personificeret rock’n’roll herhjemme. Foruden karrieren i Sort Sol, har Jørgensen kørt det succesfulde sideprojekt Ginman/Jørgensen, og han har optrådt i diverse film og teaterstykker.

Steen Jørgensen udsendte i 2013 solo-projektet ’Standards for Living’. Repertoiret er en blanding af sange fra Steens egen solo-karriere, Sort Sol numre og modige tolkninger af navne som Dylan, Young, Cohen, Joy Division og Kraftwerk, hvilket vi også får prøver på denne aften.

En ny spillestedssæson står for døren når Steen Jørgensen træder ind på scenen med front mod publikum, bakket op af Rune Kjeldsen i Koncertsalen, og det bliver uden tvivl en længe ventet fejring når rockmusikken endelig er tilbage i Danmark og DR Koncerthuset.

De eksklusive billetter bliver sat til salg torsdag 4 juni. kl. 10.00

Billetpriser: 370 kr. + gebyr

Billetsalget starter torsdag 4. juni kl. 10.00 via drkoncerthuset.dk og livenation.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here