Stephanie Meincke – “Time”

0
1220

Stephanie Meincke sætter lyd på livet, og lader de små fortællinger med de store følelser være i centrum.

Med overbevisende skridt har Stephanie Meincke gjort sit indtog på de danske scener rundt omkring i landet. Der skal ikke meget mere end er par fraser til, før den unge sanger og sangskriver, med alt hvad hun er, får tryllebundet et helt publikum – hvilket også var tilfældet, da hun i starten af sommeren spillede debutkoncert i et udsolgt Store Vega som support for bandet Aufori.

I august og september drog Stephanie Meincke videre på turne som support for de færøske kunstnere Konni Kass og JASMIN – med koncerter i blandt andet Vega, Templet og Harders.

Nu er hun klar til at præsentere hendes debutalbum “Time”. En indiepop plade, der med rod i folkpop-traditionens ærlighed, for en stund trykker pause og stiller skarpt på, hvad det vil sige at være 25 år i en verden, hvor det forventes, at man skal kunne nå det hele på den halve tid.

Hos Stephanie Meincke er det netop nærværet og fortællingerne, der er i fokus – og hun er slet ikke interesseret i at hele et knust hjerte eller ændre et livssyn i løbet af et radio-cut-nummer på 3 minutter og 20 sekunder. Ting tager den tid, ting tager – og det har Stephanie Meincke i sinde at sætte to streger under med sit debutalbum “Time”, der udkom den 29. oktober.

“Time” er blevet til i et lille studie på Vesterbro, udstyret med et utal af guitarer og et karakteristisk halvstemt klaver. Sammen med et hav af svævende synth flader har dette været udgangspunktet til et album, der både favner om det helt nære, men også sender tankerne derud, hvor der er højt til skyerne, og hvor følelserne for alvor kan tage sin plads.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here