Stikpiller til den moderne mand på 2. singleudspil fra Søren Damm

0
584

Der er kærlige drillerier til den bløde, vattede mand og melankolske betragtninger om det moderne parforhold på Søren Damms 2. singleudspil ”Brønshøj Torv”. Det er hentet fra det anmelderroste album ”Det Bliver Så Tidligt Sent”, og med singlen følger en ny sang og to remixes.

Søren Damm er, som forfatter til tre romaner, en garvet historiefortæller, og det skinner igennem på det 2. singleudspil og de medfølgende sange på EP´en: ”Brønshøj Torv”..

”Brønshøj Torv” maler med en lettere humoristisk pen et billede af en moden mand, velanbragt i godt job, lækker villa, og velsat med to børn og hustru. Han ved ikke, hvad han egentlig vil, og spørger derfor konen om lov til alt. Bare for en sikkerheds skyld. Samtidig søger han helle på det nærliggende torv, hvor han drømmer sig væk – dog ikke længere end Birkerød. Thi videre rækker hans forestillingsverden ikke.

Sangen er fortalt i en hverdagsrealistisk, næsten prosaisk form, der akkompagneres af en enkel, gentagende up-tempo ny-rock-melodi med riff-guitarer, New-Order bas, ABBA-klaver og mandekor.

Anmelderrost album

”Brønshøj Torv” er hentet fra Søren Damms album ”Det Bliver Så Tidligt Sent”, som udkom d. 30. oktober sidste år på Innersleeve Records, og fik gode anmeldelser med på vejen i blandt andet GAFFA, GFROCK, BONGORAMA og CAPAC.

Remix med ny lyd

EP´en indeholder også et remix af albumnummeret ”Etnonational”, hvis tekst som albummets eneste, ikke er skrevet af Søren Damm, men af sangskriver Jens Keis Kristensen samt et remix af ”Brønshøj Torv”. De to remix står den kun 18-årige up-coming hiphop-producer, Kalle Andersen for, og hans ungdommelige touch bringer sangene et helt andet sted hen – måske til et nyt, yngre publikum.

Søren Damm debuterede som sanger og sangskriver i 2013 med albummet ”Sol for En Blind – med digte af Tom Kristensen” på Innersleeve Records

Siden opfølgeren ”Det Bliver Så Tidligt Sent” kom ud 30. oktober sidste år har Søren Damms sange fået mere end 25.000 afspilninger på alene Spotify og singlen ”Soning” har fået airplay på en lang række radiostationer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here