Albummet indeholder ikke mindre end tretten electronic / synthpop instrumental numre som alle er skrevet i perioden 2017 – 2021, alle numrene er udgivet løbende som singler, men det er først nu de bliver udgivet samlet på ét album.
Som titlen antyder er det en rejse på fem år som nu bliver samlet på ét album. En rejse igennem forskellige tider af livet, forskellige perioder som alle har resulteret i inspirationen til numrene på dette album.
På spørgsmålet om, hvorfor der skulle gå fem år før der skulle udkomme et album fra Jan Jensen, er svaret; det er simpelthen den måde jeg arbejder bedst på, lade inspirationen råde og lave den musik og genre som man føler mest for i perioden og øjeblikket.
Dette er også en af årsagerne til at Jan Jensen har udgivet 40 singler siden 2017 i forskellige genre som Electronic, Synthpop, Italo, Retro, Pop og Piano.
På “The Journey” bliver de gamle klassiske synthesizer, så som KORG Polysix, KORG M1, KORG Triton og KORG Monopoly, OB-Xa, Synclavier, Solina og andre retro synthesizer, men også nyere synthesizer brugt. Det ville være en drøm at bruge de originale synthesizer, men i stedet er det soft-synths fra KORG og andre der benyttes.
Hvem er Jan Jensen?
Jan Jensen er musiker, sanger, komponist, sangskriver og producer mv. og har +40 udgivelser bag sig og er stærkt inspireret af synth musikken og lyden fra 80’erne og 90’erne.
Jan Jensen er stadigvæk forholdsvis ukendt i Danmark, men har fået spillet sin musik i udlandet af DJ’s i både Italien, England, Holland og senest i Rumænien.
Ved siden af sin egen musik samarbejder han med den svenske popgruppe Stockholm Nightlife, som han foreløbig har udgivet to singler sammen med.
Albummet The Journey udkom fredag den 11. februar 2022 på alle streamingtjenester.
Facebook: https://www.facebook.com/JanJensenOfficial
Instagram: https://www.instagram.com/janjensenofficial/
Hjemmeside: https://janjensenofficial.dk/