Den 30. oktober kan du opleve Dictes karismatiske vokal, når hun spiller sange fra sit nye album i Lille VEGA.
I august 2020 udgav Dicte sin ørefængende single “Can’t Be The Last”, der er skrevet i samarbejde med bl.a. Jonas Struck (Swan Lee) og Thomas Alstrup (Jonah Blacksmith). Hun fortæller:
”Can’t Be The Last er en erkendelsessang om at være et sted i livet, hvor nye generationer kommer bragende ind på scenen, men hvor man med sin alders erfaring alligevel står stærkt. Måske kommer man ikke først – men heller ikke sidst – et godt sted at være.”
Singleforløberen varslede også nyt album, der har fået titlen, “All Good As It Gets” og som udkom den 29. januar 2021. Med det nye album har Dicte arbejdet med filmiske lag af synth og akustiske guitarer, der giver sangene en ganske særlig stoflighed. Sangene er en tour de force i legende melodier og granskninger af livets dybere åbenbaringer.
Dictes karismatiske vokal inviterer lytteren indenfor i et inderligt og sfærisk univers, der byder på lige dele skønhed og rå attitude. Teksterne kryber langsomt ind under huden med deres smukke melankolske tematikker.
I snart tre årtier har Dicte stået i rampelysets skær på de danske musikscener. Siden de skarptskårne rockkompositioner i front for bandet Her Personal Pain i de tidlige 90’ere, har hun udgivet hele ti album og har fået tilnavnet ”The Queen of Cool”.
Fakta om koncerten
Dicte (DK)
Onsdag d. 30. oktober 2021 kl. 21.00
Lille VEGA, København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr
Billetsalget er startet via Ticketmaster.dk