Alex Nyborg Madsen & A Circle of Friends på Kulturværftet

0
1261

Akustisk og med de gode sange som omdrejningspunkt – dette er i fokus, når Alex Nyborg Madsen & A Circle Of Friends senere på måneden giver koncert på Kulturværftet. 

Kald det americana, roots, alt-folk eller alt-country. Alex Nyborg Madsen har samlet et band af yngre musikere, der alle nærer en dyb og ægte kærlighed til country og folk. Det er de akustiske strengeinstrumenter, der dikterer lyden.

Så længe Alex Nyborg Madsen kan huske, har han næret kærlighed til folk og country. Måske blev den vækket af Lee Hazlewood-pladerne, som hans svoger bragte med sig hjem fra ophold på de amerikanske baser i Grønland, og af hans første guitarakkorder, der blev brugt til at spille Donovan eller Whiskey In The Jar. Nu kaster han sig helhjertet ind i den gamle kærlighed. På samme måde som folkemusikken oprindeligt bestod af sange, der rejste fra by til by med gode historier eller bare var gode sange, man hurtigt kunne synge med på og danse og drikke til, vil det nye band spille sangene og fortælle historierne til.

A Circle Of Friends består af Emil Meinild (guitar, dobro), Asger Søgaard Hajslund (guitar, banjo, kontrabas, mandolin, vokal), Thea Damgaard (kontrabas, banjo, vokal) og Julie Krogsbøll (violin, kontrabas, vokal). Inden bandet står på scenen, bliver det udvidet med en percussionist.

Praktisk information

Tid: 29. november 2020 20.00
Sted: Kulturværftet / Store Scene, Allegade 2 i Helsingør
Billetter: 250 kr. på www.kuto.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here