Alexander Grandjean – “I Like The Way You Fly”

0
1223
Foto: Luisa Zanetti

Den danske producer, sangskriver og sanger udgav i maj sit første soloalbum efter mange år som producer for andre artister. Nu udkommer den melankolske opfølger, “Amor Fati” med ” I Like The Way You Fly” som sidste single.

”I Like The Way You Fly” (feat. ALEA) er en groovy, opløftende sang om at møde en person, som har en energi, man ville ønske, man selv havde. Grandjean uddyber:

”Jeg kan godt komme til at gå og ærgre mig over ting, som jeg ikke selv kan ændre på. Og nogle gange møder man en, der bare har den der frie energi, og som bare svæver afsted, uden at knytte sig til verden. Super befriende og inspirerende, selvom det måske er utopisk”.

ALEA er en dansk sanger/sangskriver, som tidligere har medvirket på Alexander Grandjeans sange ”Weeps”, ”Attraction” og senest ”Dark Days”, som udkom i oktober. På ”I Like The Way You Fly” synger hun:

“I like the way you fly, It’s like you’re way too high, And waves are making space You’re on your way through time, You make me wanna shine Just like a ray of light Away”

Musikken på ”Amor Fati” er en fusion mellem R&B, hiphop og alternative, og er produceret og skrevet af Grandjean selv. Et par af sangene er oprindelig lavet i samarbejde med Reza Forghani (Sivas, Branco, Gilli), Gisli Gislason (Phlake) og Freja Kirk. EP’en featurer Aniya Teno, ALEA, Lleoh og Maenad (som alle har co-writet) samt musikere som amerikanske Philip Lassiter (Prince, Ariana Grande, Anderson.Paak), guitarist Andreas Lund (Lukas Graham, Mads Langer, Aura) og danske jazz-/fusion-komet Johannes Wamberg (Tabloid).

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here