Aske Jacoby deler kindheste ud med ny musikvideo

0
1319

Sanger, guitarist og sangskriver Aske Jacoby udgiver ny eftertænksom single, der ved første øjekast er en upbeat elektro-rocket musikalsk narrativ om en flygtnings rejse gennem Europa. Men mere end noget andet er det en syngende lussing til den vestlige verdens forsømmelser i flygtningekrisen. Den aktuelle single har derfor meget passende fået en billedside, der puster til ilden i den i DK ellers glemte debat.

”Hits You Like A Smack” er Aske Jacobys tredje videorelease i 2020, og ligesom ”Chant”, der udkom i foråret, er den en refleksion over den verden, han står midt i.

Nummerets brug af elektrisk guitar, keyboard og programmerede trommer skaber sammen med Aske Jacobys udtryksfulde vokal en elektronisk og dybfølt musikalsk fortælling, mens han i musikvideoen bogstaveligt talt brænder illusionen om den vestlige næstekærlighed af ved at kaste små, glitrende og uskyldsrene glansbilleder ind i en knitrende pejs.

Vi skal slukke branden, mens vi kan

Det er, som om vi fuldstændig ignorerer flygtningene. Og mens vi skriver spalte op og ned om corona, bliver forholdene og problemerne i flygtningelejrene værre og værre. Vi er ligeglade med flygtningene og det handler kun om hvordan vi nemmest slipper af med dem. Vi er overhovedet ikke interesserede i, hvordan vi ændrer de forhold som flygtningekrisen udspringer af og kaster gladeligt flygtningene på bålet, så er vi fri for at tænke på dem. Det er det, der er budskabet i videoen – og så er det selvfølgelig en eksplicit reference til branden i flygtningelejren Moria, som vi også er fuldstændig ligeglade med, fortæller Aske Jacoby.

For Aske Jacoby handler det ikke om at udskamme andre og forherlige sig selv. Sangen er i stedet en dybfølt og empatisk opsang til os alle sammen, inklusiv ham selv, og en opfordring til, at vi skal stå langt bedre sammen – og ikke bare i forhold til at holde Corona afstand.

Det føltes som det rigtig tidspunkt at udgive singlen nu, selvom jeg har haft den liggende i skuffen i et stykke tid. Moria brænder, og vi er stadig bare ligeglade. Sangen handler jo om et desperat forsøg på at redde sig selv. Flygtningen i sangen oplever både plyndring, fængsling og sygdom og må midtvejs i sangen efterlade sin kone, men fortsætter. Det er ikke for sjov, siger Aske Jacoby.

Medvirkende

Aske Jacoby: vokal, guitarer
Johan Dalgaard: keyboards, programmering
Louis Sommer: keyboards, programmering

Single og video er ude den 2. oktober 2020.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here