En funky, glad, feel-good ørehænger

0
1361

“Denne sang fortjener at nå sit fulde potentiale!” – var Claudia Campagnols første tanke, da idéen om at skabe et dance edit af “Do You Love Me” opstod. “Med den iørefaldende melodi, en happy tekst og gode festvibes – SKAL den simpelthen ud at leve som en popsang!”

Claudia Campagnol elsker at feste og danse og hænge ud med sine venner. Og det var hendes inspiration til at lave en helt ny version af “Do You Love Me”.

Inspireret af navne som blandt andre Earth, Wind & Fire, Doja Cat, The Weekend, Justin Timberlake, Prince og Maxwell har hun et stærkt ønske om at udfordre sig selv og at træde ud af sin tidligere musikalske komfortzone.

“Do You Love Me (Dance Edit)” er en funky, glad, feel-good kærlighedssang. En ørehænger, man bliver glad i låget af, og som bare sidder fast i hovedet, når man har hørt den én gang, og som helt klart bejler til at blive ét af de tidløse partynumre, som alle bare elsker at danse til.

Sanger og multi-instrumentalist Claudia Campagnol har dybe rødder i fusionsmusikken, og hun har opnået stor succes på jazzscenen i såvel Danmark som i udlandet. Men hun har i et stykke tid leget med tanken om at prøve kræfter med andre genrer.

Med singlen “Dance With Me” (juli 2020), inspireret af navne som Chaka Khan og Sade, bevægede Claudia sig ind i et funky pop/R&B-univers, der klæder hende utroligt godt.

I februar i år udgav Claudia den smukke kærlighedsballade “Abracadabra”, som hun deltager med i Dansk Melodi Grand Prix 2021 lørdag den 6. marts.

Claudia Campagnol er nu klar til at gå hele vejen med udgivelsen af dette nye, catchy take på “Do You Love Me” – oprindeligt udgivet i en jazzet version på hendes debutalbum “I’m Strong” (2019). Albummet blev nomineret til “Danish Music Awards Jazz 2019” i to kategorier og modtog fremragende anmeldelser verden over.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here