Hårdtslående rap fra Jaydev

0
831
Foto: Julius Kamper

Den 9. december udgiver Jaydev den hårdtslående og aggressive men samtidig utroligt catchy “Thats Not What I Want”. Sangen følger op på “Cactus”-singlen, som for nylig sikrede den lovende dansk-indiske urban-artist opmærksomhed i Vidundergrunden på P3.

“Thats Not What I Want” er en slags “I’m gonna show them all what i’m made of”-anthem”, siger Jaydev med et skævt smil på læben. “Det er et råb til universet om, at jeg forventer mere end dét, det byder mig lige nu”, fortsætter han. Kort sagt handler den om at tro på sig selv, selvom det nogle gange kan virke som om, hele verden modarbejder en.

Sangen opstod nemlig i en periode i 2020, hvor alting ramlede sammen for den lovende rapper. Corona ramte, han mistede sit job, parforholdet haltede, økonomien skrantede og båndet til familien hang i en tynd tråd.

Det var med andre ord den perfekte storm, men snarere end at lade sig blæse omkuld, gav det ham vind i sejlene. Jaydev trykkede nemlig for alvor på speederen for at få sin drøm om at bryde igennem med musikken til at gå i opfyldelse. Han turde med andre ord kræve mere af livet og sige højt, at han ville have mere end det, universet bød ham i øjeblikket:

“Last year i was broke like a bitch
My whole sitch was a glitch
My whole fit looking kitsch
My girl thick – but was actin’ like a stick
Feelin’ sick, throwing up
Front of kids”

Sådan lyder stroferne, der, udover at beskrive den udfordrende periode, også vidner om Jaydevs inspiration fra artister som Drake, Jack Harlow, Aminé og Post Malone, der også evner at forene det hårdtslående med et catchy udtryk.

En kommentar til musikbranchen

“Sangen er også en kommentar til musikbranchen. Det er en svær disciplin at bryde igennem”, siger han og hentyder til de aktører, som skal overbevises, for at drømmen kan lykkes:

“Got a lot of shots
All i need is one
All they wanna give
Is a little crumb
Trust me when i say
That won’t be enough son”

For nylig nåede Jaydev en af de milepæle, som har været ham for øje fra begyndelsen af musikkarrieren. Hans seneste single “Cactus” blev nemlig spillet i Vidundergrunden på P3, og det har kun skærpet sulten efter mere.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here